Vi kan fange jer nu

STRÅMÆND: Nu strammes grebet om fupfirmaer, allerede inden de åbner

Jesper Kristensens lille rengøringsfirma var sidste år tæt på at knække halsen, efter det kom i kløerne et fupfirma med en stråmand i spidsen. Privatfoto
Jesper Kristensens lille rengøringsfirma var sidste år tæt på at knække halsen, efter det kom i kløerne et fupfirma med en stråmand i spidsen. Privatfoto

11 gange i år er direktøren eller kapitalejeren i et selskab blevet smidt ud, fordi myndighederne ikke tror på deres forklaringer om, at de står i spidsen for selskabet. Og de bliver ikke de sidste.

Nye regler har nemlig siden årsskiftet givet mulighed for en hårdere kontrol, der kan afsløre stråmænd hurtigere og mere effektivt end før.

- Der har været en del sager om stråmænd i medierne. Men vi har også kunnet se, at der i sager, hvor der har været svindel, er brugt stråmænd, siger Pernille Grønnemose, der er kontrolchef i Erhvervsstyrelsen.

- Derfor sætter vi nu benhårdt ind over for dem.

Bruger maskinlæring
Og det er ikke alene stråmænd, der allerede er indsat som direktører i fupselskaber, styrelsen vil have fjernet. Målet er at forhindre stråmænd i at blive registreret.

- Det er afgørende at sætte hårdt ind der, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at når stråmænd først er registreret i et selskab, er vi på bagkant.

- Vi vil derfor kigge på flere sager end tidligere og sikre, at de slet ikke bliver registreret, forklarer Pernille Grønnemose.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ekstra Bladet har det seneste år dækket flere sager om stråmænd.
Ekstra Bladet har det seneste år dækket flere sager om stråmænd.
 

Det sker ved at samkøre data og bruge såkaldt maskinlæring, hver gang der laves en ændring i cvr-registret. Teknologien kan sammen med tips fra borgere og andre myndigheder finde de sager, hvor der er en høj sandsynlighed for, at selskaberne bruger stråmænd.

- Så beder vi om dokumentation for, at vedkommende reelt er direktør og faktisk kan og skal lede selskabet. Hvis de ikke kan redegøre for det, har vi mulighed for at afvise en registrering eller helt afregistrere ledelsen i et selskab

- I sidste ende kan det betyde, at selskabet sendes til tvangsopløsning, hvis der ikke indsættes en ægte direktør.

Risikerer straf
Pernille Grønnemose understreger, at selvom der nu bruges flere digitale redskaber til at afsløre mulige stråmænd, er der altid et menneske inde over.

- Der sker en behandling af hver enkelt sag, hvor vi manuelt gennemgår dokumentationen i den.

Og det er ikke uden risiko for stråmændene at forsøge at snyde systemet.

- Det er den, som laver registreringen af en mulig stråmand hos os, der strafmæssigt har ansvaret for det. Og hvis vi afviser en registrering, fordi den ikke er dokumenteret godt nok, kan vi politianmelde anmelderen.

- Det samme gælder, hvis et firma efter 1. januar i år har fået registreret en direktør eller kapitalejer, som vi senere finder ud af er stråmand.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Der var sat en ung stråmand i spidsen for Marketing Saver, da det forsøgte at narre penge ud af små forretningsdrivende.
Der var sat en ung stråmand i spidsen for Marketing Saver, da det forsøgte at narre penge ud af små forretningsdrivende.
 

Offer: Kun Ekstra Bladet lyttede

Det er økonomisk og menneskeligt et mareridt at ende i kløerne på svindlere, der bruger stråmænd.

- Jeg var jo nystartet.

- Så det var en meget hård og dyr begyndelse for en iværksætter som mig at ende i kløerne på sådan nogle banditter, fortæller Jesper Kristensen, der driver det nordjyske rengøringsfirma trapop.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Se her hvordan fupnummeret i det nu konkursramte Marketing Saver var skruet sammen. Videoexplainer: Solfinn Hughes /research: Heine Jørgensen og Jonas Skov Nielsen

Endte med regning
Sidste år var han del en af en større gruppe små erhvervsdrivende, der blev udsat for et groft fupnummer af firmaet Marketing Saver.

Firmaet, der nu er gået konkurs, blev drevet med en ung stråmand i spidsen. Og både Jesper og resten af ofrene blev trukket i retten i et forgæves forsøg på at få penge ud af dem for uønsket og meget dyr markedsføring.

- Selvom vi vandt sagerne, sad jeg tilbage med en femcifret regning til blandt andet advokat.

- Det sled også meget på alle os, der brugte flere timer hver dag i månedsvis på at være oppe imod det her firma.

Jesper er derfor glad for, at Erhvervsstyrelsen nu vil jagte stråmænd og stoppe fupfirmaer som Marketing Saver. Det er bare alt for sent, at det sker, mener han.

Magtesløse
- Hvorfor har man ikke gjort det her for lang tid siden? Det er jo ikke et nyt fænomen, at der bliver snydt med firmaer, siger Jesper, der ikke havde stort held med at råbe myndighederne op.

- Vi var magtesløse, fordi der var ikke andre end Ekstra Bladet, som lyttede.

Hans råd til Erhvervsstyrelsen er da også klart:

- Det gælder om at være hurtig og få det stoppet, inden det eskalerer.