Vi skal ikke gøre selvmord til tabu

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Selvmord er noget, man skriver om, hvis det har relevans og gøres med omtanke. Man kan også lave film om det, som den danske instruktør Lone Scherfig gjorde det med 'Wilbur begår selvmord'. Dette er et portræt af den skotske skuespiller Jamie Sives, som spillede hovedrollen. Foto: Kåre Viemose
Selvmord er noget, man skriver om, hvis det har relevans og gøres med omtanke. Man kan også lave film om det, som den danske instruktør Lone Scherfig gjorde det med 'Wilbur begår selvmord'. Dette er et portræt af den skotske skuespiller Jamie Sives, som spillede hovedrollen. Foto: Kåre Viemose

En tirsdag i marts sidste år ringede norske Bjørn Tore Husby til den lokale avis Stavanger Aftenblad.

Da var der gået fire måneder, siden hans bror Øystein Husby havde taget sit eget liv. Forinden havde familien modtaget en foruroligende sms fra Øystein og havde slået alarm.

Da Bjørn ringede til avisen, var det i frustration over, at politiet, ifølge ham, havde afsluttet eftersøgningen efter få timer. Han var ligeledes frustreret over ikke at kunne få indblik i, hvad hans bror havde talt med lægevagten om, samme dag som han forsvandt. Desuden havde Bjørn Husby i forløbet opfattet medierne som reserverede i omtalen af broderens forsvinden.

Han følte sig med andre ord alene i en kritisk situation.

Hvert år tager over 500 personer deres eget liv i Norge. Dertil kommer formodentlig et betydeligt mørketal.

Alligevel er selvmord et tema, pressen vægrer sig ved at gå ind i. På Stavanger Aftenblad overvejede man situationen. Kunne man ved at rekonstruere Øysteins sidste færden belyse, hvordan samfundet reagerer, når et menneske forsvinder på den måde? Hvem bliver involveret? Hvilke overvejelser gennemgår de, som er sat til at hjælpe? Kan vi forebygge? Og er der noget at lære af folk, som overlevede selvmordsforsøg og nu lever gode liv?

Redaktionen besluttede at sige ’ja’ og løfte det store tema om selvmord fortalt igennem den konkrete sag om Øystein.

Det er blevet til en historie fortalt i 13 stærke kapitler. Her møder man bl.a. familien, politiet, redningsfolkene, de frivillige, lægevagten og manden, der til sidst fandt Øysteins lig i vandkanten.

Aftenbladet kommer hele vejen rundt. Alt er fortalt redeligt og respektfuldt. Læseren får indsigt i myndighedernes og mediernes ageren i sagen, og man får håbet cementeret gennem to kapitler om mennesker, der overlevede selvmordsforsøg og nu er glade for livet.

Alle historierne er ledsaget af fakta om, hvor man kan henvende sig, hvis man er plaget af selvmordstanker.

Redaktionen var undervejs i kontakt med organisationer og forskningsmiljøer, som arbejder med selvmordsproblematikker. Eksperterne pegede på kompleksiteten og opfordrede journalisterne til at håndtere emnet varsomt. Men ingen var direkte negative i forhold til det journalistiske tema.

Da jeg forleden diskuterede ’Da Øystein forsvandt’ med kolleger fra Norge og Sverige, talte vi bl.a. om det tabu-nedbrydende ved projektet.

Journalistik skal i min bog beskæftige sig med alle aspekter af vores samfund, og derfor er der noget skævt ved, at der i det danske pressenævns vejledning om god presseskik findes en formulering, der indledes med, at selvmord eller selvmordsforsøg ikke bør omtales. Resten af sætningen lyder: ’Medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig'.

Min norske jury-kollega gjorde mig opmærksom på, at man i Norge for år tilbage ændrede en tilsvarende paragraf, hvor der tidligere som indledning stod, at selvmord og selvmordsforsøg som hovedregel ikke skal omtales. Nu hedder det, at man skal være varsom ved omtale af selvmord og selvmordsforsøg.

I Sverige hedder det ligeledes, at man skal iagttage stor forsigtighed ved publicering af selvmord.

Med andre ord er præmissen i både Norge og Sverige, at selvmord er noget, man skriver om. Naturligvis efter nøje overvejelse om relevans og naturligvis med forsigtighed.

Journalisten bag historien om Øystein kan bekræfte præmissen. Efter publiceringen har hun oplevet et stort offentligt engagement fra pårørende, politikere og ansatte i sundhedsvæsenet. Mennesker med selvmordstanker har kontaktet redaktionen og takket for artiklerne.

I Danmark skriver medierne også om selvmord, når det er relevant for offentligheden. På Ekstra Bladet tilstræber vi i disse tilfælde at bringe en boks med henvisning til, hvor man kan få hjælp, hvis man går med tanker om selvmord.

Virkeligheden er, at medierne godt kan håndtere at skrive om selvmord, og virkeligheden er, at der ikke kommer noget godt ud af at tabuisere emnet.

Den virkelighed kunne Pressenævnet markere ved at ændre formuleringen på samme måde, som det er sket i Norge.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-4 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere