Vi skriver det de ikke vil høre

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Der har været bred opbakning til Ekstra Bladets dækning af Sass Larsen-sagen i den forløbne uge.  Foto: Lars Krabbe
Der har været bred opbakning til Ekstra Bladets dækning af Sass Larsen-sagen i den forløbne uge. Foto: Lars Krabbe

Der er sagt meget forkert om Ekstra Bladets dækning af Henrik Sass Larsen og hans fravær fra møder med Statsrevisorerne.

Blandt andet at vi har stået foran toiletterne på Christiansborg, og at vi driver menneskejagt.

Men der er også i den forløbne uge sagt og skrevet meget rigtigt.

F.eks. ramte journalist og folketingskandidat for Venstre Anna Libak plet med denne opdatering på Facebook:

’Synes jeg, at det er synd for Henrik Sass Larsen? Ja, det synes jeg. Men synes jeg så også, at Poul Madsen burde skamme sig? Nej, det synes jeg ikke. Hans avis kan da ikke vide, at Sass Larsen har en depression, og naturligvis er det af interesse for offentligheden, om politikere passer deres arbejde som statsrevisorer, når de er lønnet med 330.000 skattekroner om året. Jeg vil da synes, at det var et større problem, hvis ikke vi havde aviser som Ekstra Bladet til at følge med i, hvad borgernes penge går til.’

Det er jeg selvsagt enig i. 

Forleden holdt jeg et lille foredrag for en flok yngre mennesker om Ekstra Bladets spidskompetence som vagthund.

Jeg viste dem en række eksempler på vores afsløringer. Lars Løkke og GGGI-sagen. Sagen om Løkkes tøj, som blev betalt af Venstre og dermed også skatteborgerne. Historierne om Morten Messerschmidt og misbruget af EU's midler. Afsløringerne af, at medlemmernes penge blev brugt til dyre vine af ledelsen i  Akademikernes A-kasse. Og senest afsløringerne af Henrik Sass Larsens fravær fra det højtbetalte job som statsrevisor.

Eksemplerne viser, at vi skriver om det, selv om de ikke kan lide at høre det. At vi skærer igennem spin og dokumenterer fakta. Og at vi står på mål for historierne, når man forsøger at miskreditere os.

Jeg fornemmede en ret god karma i lokalet. De fleste kan godt se pointen.

Således også nyhedschef på Berlingske Simon Andersen, som forleden skrev på Facebook, at Poul Madsen passer sit arbejde, og det bør alle være ham taknemmelig for.

Jyllands-Posten skrev en leder om sagen og slog følgende fast:

’Ekstra Bladets journalistiske arbejde har været helt legitimt, og det er indlysende, at Henrik Sass Larsen burde være forpligtet på at svare på relevante spørgsmål i den sammenhæng. Og hvis han ikke ønskede det, fordi han havde det dårligt, burde han for længst have sygemeldt sig. Eller også burde gode folk omkring ham have opfordret ham til det. Længere er den sådan set ikke. Om Ekstra Bladet så har overskredet de vedtagne regler for relationen mellem politikere og presse i sit forsøg på at få Henrik Sass Larsen i tale, er en anden sag. Der må man afvente den undersøgelse, som er sat i gang i Folketinget.’

Om det sidste ved vi nu, at svaret på Socialdemokratiets klage over Ekstra Bladet blev, at vi skal overholde de regler, vi hele tiden har overholdt.

Synes jeg, at det er synd for Henrik Sass Larsen, at han har haft en depression? Ja, det synes jeg. Depression er en alvorlig sag. Men det betyder ikke, at jeg holder op med at være journalist.

106 kommentarer
Vis kommentarer