Vi tænker os om – men gør politikerne?

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Vi nævner ikke bare navnet på Anna Britta Troelsgaard Nielsen, fordi vi kan. Vi tænker os om. Foto: Wiegaarden
Vi nævner ikke bare navnet på Anna Britta Troelsgaard Nielsen, fordi vi kan. Vi tænker os om. Foto: Wiegaarden

Når politikerne skrider ind med en såkaldt ’bande-pakke’, er det, fordi der skydes i gaderne. Men når der skrides ind over for medierne, kniber det med den saglige begrundelse.

Regeringen er på vej med en række vidtgående stramninger over for medierne, som blandt andet gælder en fem gange så høj straf for at overtræde navneforbud.

Det undrer vi os over her på Ekstra Bladet. Det sker sjældent, at et medie i Danmark overtræder navneforbuddet. Der er altså ikke noget ’skyderi i gaderne’, som retfærdiggør indgrebet.

Måske er det, fordi politikere og embedsmænd ikke ved, hvordan vi arbejder. Så lad mig give et aktuelt eksempel:

I en sag som den om den svindelsigtede Anna Britta Troelsgaard Nielsen tager vi på redaktionen en vigtig beslutning om, hvorvidt vi vil bringe navn og billede af den 64-årige kvinde.

Alle sager er forskellige, så der er ikke noget facit, vi kan slå op i en bog. Vi må hver gang lægge alle forhåndenværende brikker frem foran os og prøve at samle dem.

Den redaktionelle proces går ud på at veje hensynet til hende og hendes familie op mod, hvad der taler for at bringe den fulde identitet på et menneske, der er sigtet, men ikke dømt.

Her er det afgørende at kigge på det materiale, der ligger til grund for sigtelsen. I dette tilfælde var vi på et pressemøde i Socialministeriet med ministerens deltagelse blevet præsenteret for en grundig gennemgang af den interne undersøgelse.

Her har man gennemgået et enormt materiale med tilskudsbetalinger for mere end 34 mia. kroner og er foreløbigt nået frem til beløbet på 111 millioner kroner fordelt på 274 udbetalinger i årene 2002-2018. Ekstra Bladet fik desuden adgang til fortrolige papirer fra ministeriet, som viser, at kvinden har overført beløbene til sin private konto i Danske Bank.

Vi ser på sagens væsentlighed. 111 millioner offentlige kroner er et voldsomt stort beløb. Og når man dertil lægger, at pengene rettelig skulle være tilgået nogle af landets svageste grupper, så er vi ret langt oppe på skalaen over noget, der vedkommer os alle sammen.

Endelig overvejer vi den funktion, den pågældende har haft. Her er der tale om et menneske, der sidder med et betroet ansvar i en offentlig styrelse.

Brikkerne faldt således på plads for os til fordel for at bringe navn og billede af Anna Britta Troelsgaard Nielsen.

Men bemærk, at det allerførste, vi noterede os, selvfølgelig var, hvad retssystemet besluttede.

Her var dommer Jens Stausbøll meget klar i mælet.

’For mig er der ingen tvivl om, at lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning sammenholdt med den sigtedes betroede stilling gør, at jeg ikke nedlægger navneforbud', sagde han i Københavns Byret.

I det øjeblik, vores reporter i retten modtog beskeden fra dommeren, gav han den videre til redaktionen, og herefter tog vi vores egen beslutning på baggrund af ovennævnte overvejelser. At det er lovligt, betyder ikke altid, at vi bringer sigtedes identitet. Vi tænker os om.

Spørgsmålet er, om politikerne og embedsmændene bag den kommende ’medie-pakke’ har tænkt sig lige så godt om.

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere