Vi vil hjem

En ferie man gerne vil hjem fra: Sys Bøjen kan ikke forstå, at Bravo Tours først vil flyve hendes familie til Danmark på torsdag, når nu statsministeren har kaldt alle danskere hjem hurtigst muligt

Sys Bøjen og hendes familie sidder stadig på La Palma, selvom udenrigsministeren fredag kaldte alle danskere i udlandet hjem og frarådede alle ikke-nødvendige rejser. Video: Anthon Unger

For en gruppe bekymrede danskere er deres ferie på La Palma forvandlet til et helvede. Og nu frygter de ikke at kunne komme hjem.

Selvom de danske myndigheder beder dem komme hjem så hurtigt som muligt, så oplever flere danskerne på La Palma, at rejseselskabet Bravo Tours ikke mener, at det haster.

Bravo Tours beder dem i stedet vente på et planlagt fly sidst på ugen.

Selskabet har meldt ud, at de knokler med at få folk hjem fra De Kanariske Øer.

Men det er ikke en betryggende besked for danskerne, der af lokale får at vide, at det kan de godt glemme alt om.

- Vi har lige fået at vide fra nogle lokale, at de forventer at lukke lufthavnen, siger Sys Bøjen. Sammen med hendes mand og to børn sidder hun fast på et hotel på La Palma.

- Bravo Tours fortæller os, at vi bare skal læne os tilbage og nyde ferien. Men det er INGEN ferie, når vi alle er sat i karantæne, siger Sys Bøjen til Ekstra Bladet.

Sys Bøjen, hendes mand og to børn vil bare gerne hjem til Danmark. Privatfoto
Sys Bøjen, hendes mand og to børn vil bare gerne hjem til Danmark. Privatfoto

Flere danskere er bekymrede for ikke at kunne komme hjem til Danmark. Det gælder også Sys Bøjen, hendes mand og to børn. Privatfoto
Flere danskere er bekymrede for ikke at kunne komme hjem til Danmark. Det gælder også Sys Bøjen, hendes mand og to børn. Privatfoto
 

To smittede på øen
To fastboende italienere er blevet smittet med corona på den lille ø, efter de var på ferie i Italien.

- Først blev vi forsikret om, at det var trygt og sikkert at tage afsted. Så det gjorde vi. Det har vi fortrudt lige siden, siger Sys Bøjen.

- Vi sidder så mange danskere hernede og føler, at de absolut ikke gør en skid. De spiser os af med en sludder for en sladder. Nu er vi virkelig ved at være bekymrede, når vi kan se, at alle andre rejseselskaber forsøger at få deres kunder hjem, fortæller en frustreret Sys Bøjen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kan koste op til 2000 euro i bøde at forlade hotellet, som Sys og hendes familie for på. Privatfoto
Det kan koste op til 2000 euro i bøde at forlade hotellet, som Sys og hendes familie for på. Privatfoto
 

Bravo Tours: Alle kommer hjem
Ekstra Bladet har spurgt den administrerende direktør for Bravo Tour om forholdene på La Palma. Peder Hornshøj er ikke bekymret og kan ikke genkende den situation, som Sys Bøjen beskriver.

- Som det ser ud lige nu, så skal de hjem torsdag som planlagt. Hvis det er muligt, så kommer de hjem inden da, men det ved vi ikke endnu, siger direktøren.

Hornshøj henviser til, at Bravo Tours skal have de andre flyselskaber med i ligningen.

- Vi har generelt set ikke hørt om nogle, der er bekymrede. Vores opfattelse er, at folk holder ferie dernede, som de skal. Vi har rejseledere dernede og følger det 24/7, så det er ikke vores opfattelse, at der er ret mange, som er bekymret.

Så lufthavenen i La Palma kommer ikke til at lukke?

- Nej, det gør den ikke, siger Hornshøj.

- Er I bekymrede for, at der er nogle af jeres gæster, der ender med at strande?

- Nej, det er vi ikke. Der er ingen bekymring i det overhovedet. Når vi snakker charter-destinationerne, er der ikke nogen bekymring for, at der er nogen, der strander overhovedet, siger han.

- Den eneste bekymring, jeg kan have, det kan være nogle som måske er længere væk, men der er langt de fleste allerede på vej hjem.

Han beskriver, at worst case-scenario ville være, at nogle får lidt længere hjem, hvis nogle flyselskaber aflyser nogle afgange.

- Men jeg kan ikke se, at der er nogen, der strander nogle steder.

- Har du en kommentar til dem, der er bekymret for ikke at kunne komme hjem?

- De kan bare tage det roligt. De skal nok komme hjem, afslutter Hornshøj.

469 kommentarer
Vis kommentarer