Videnskabsmænd: Derfor klaskede sælen en blæksprutte i hovedet på manden

Videoen af den blæksprutte-klaskende sæl fra New Zealand gik verden rundt - se den her

En kajakroer fra New Zealand var lige ved at få saltvandet galt i halsen, da en sæl i vandet ved siden af hans kajak pludselig hævede sig op over vandet med en blæksprutte i munden, som den slaskede direkte i hovedet på den meget overraskede kajakroer. Det utrolige øjeblik blev fanget på video i farvandet ud for byen Kaikoura på sydøen i New Zealand.

Nu har videnskabsmænd fra organisationen 'National Institute of Water and Atmospheric Research (NIWA)' set nærmere på sagen, og de har i dag udsendt en forklaring på sælens mærkværdige opførsel, som i virkeligheden slet ikke er mærkværdig bortset fra, at det gik ud over en uskyldig mand.

Det skriver flere medier heriblandt New Zealand Herald og Daily Mail

Fra NIWA forklares følgende om sælens opførelse:

'Sæler vil ofte forsøge at få deres bytte ud af vandet eller op over vandoverfladen for at få overtaget i en kamp med sit bytte. Når sælen har fået sit bytte op over overfladen, vil den ryste dem kraftigt for at bedøve byttet. Og i den forbindelse er det normalt, at sælen forsøger at klaske sit bytte mod et hårdt objekt, fortæller Niwa om sælerne, der ofte klasker deres bytte mod en klippe eller en sten i vandet.

'De kan også klaske sælen ned mod havets overflade for at smadre blæksprutten. Så for sælen har kajakroeren angiveligt virket som et hårdt objekt, den kunne klaske blæksprutten ind i'.

Den unge Kyle Muliner, der fik klasket sælen ind i hovedet, fortæller til New Zealand Herald:

- Vi var langt væk fra kysten, da det skete. Jeg tænkte: Hovsa, hvad var det, der lige skete der, fortæller Kyle Muliner og tilføjer:

- Det var mærkeligt, fordi det hele skete så hurtigt. Men jeg kunne føle alle de hårde dele af blæksprutten ramme mit ansigt. Klask. Klask. Klask, forklarer Kyle, der samtidigt kunne høre sine venner i andre nærliggende kajakker skrige af grin.

Kyle har i øvrigt forklaret, at blæksprutten kæmpede hårdt for sit liv, men at den til sidst måtte bukke under for sælen, der dermed fik blæksprutte på menuen den dag.

Verden på vrangen - 27. sep. 2018 - kl. 19:06 Så har man set det med: Sæl overfalder kajakroer med blæksprutte

 

8 kommentarer
Vis kommentarer