Video går viralt: Mand redder koala fra den sikre død

Redningsaktionen er delt 70.000 gange på Facebook

Videoen er afspillet mere end otte millioner gange. Video: Jukin

- Der var ingen anden mulighed. Jeg var nødt til at springe i og redde koalaen. Det lignede, at den var ved at drukne. Sådan sagde Muzammil Patel til 9 News, efter han havde reddet en nødstedt koala fra druknedøden i floden Barham i Australien.

Episoden blev fanget på video af hans ven. Videoen er optaget i 2016, men er nu gået viralt efter Daily Mail Australia har postet den på deres facebookside.  Videoen er afspillet knap otte millioner gange, delt 70.000 gange og har fået mere end 33.000 reaktioner, siden den blev uploadet sidste uge.

Da Muzammil Patel og hans ven opdagede den nødstedte koala, følte de, at de blev nødt til at hoppe i vandet for at redde dyret ind på land.

Som det ses på videoen kæmper Muzammil Patel en del med at få koalaen ind på land. Han kan nemlig ikke blot løfte den op i sin favn af frygt for, at den vil kradse ham til blods.

Til slut lykkes det dog at få den meget afkræftede koala reddet ind i sikkerhed.

- Det føles skønt, sagde redningsmanden om aktionen.

Du kan se hele episoden i videoen øverst i artiklen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen