Video set af millioner: Israelsk soldat tog kvælertag på 12-årig

En israelsk soldat tog kvælertag på en 12-årig dreng på Vestbredden, mens han sad oven på drengen. Video set af millioner. Advarsel: Stærke billeder

To millioner har indtil videre set en 12-årig palæstinensisk dreng med armen i gips ligge under en israelsk soldat, der holdt drengen i et stramt kvælertag.

Soldaten forsøgte at anholde drengen ved en demonstration fredag, men måtte opgive, fordi drengens søster, mor og tante gik til modangreb, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Kvinderne råbte af soldaten, slog ham, rev hans maskering af og søsteren bed angiveligt i soldatens hånd.

- Han er en lille dreng. Hans arm er brækket, råbte kvinderne.

Se også: FN: Flere spædbørn dør i Gaza

 

Kastede granat
Til sidst gav soldaten op, vristede sig fri og kastede en mindre chok-granat i mængden, før han gik væk.

Nyhedsbureauet har fået videoen fra en lokal aktivist, som også er i familie med den 12-årige dreng. Demonstranterne kastede ifølge aktivisten sten efter soldaterne, men aktivisten så angiveligt ikke om den 12-årige dreng kaste med sten.

Billeder fra israelsk tv viser dog, at drengen kastede mindst en sten under den ugentlige protest nær byen Nebi Saleh på Vestbredden.

Se også: Svensker anklaget for spionage i Israel

Tilladelse til at skyde
Det israelske militær oplyser, at 'et voldeligt oprør' brød ud, og at drengen blev tilbageholdt for at kaste med sten. Drengen blev ifølge militæret løsladt for at 'undgå yderligere eskalering af vold'.

Flere kritikere mener dog, at det israelske militær er for voldsom overfor demonstranter. Især mindreårige.

Modsat viser tv-billeder på israelsk kanal 2, at faren til soldaten er stolt af sønnens håndtering af sagen.

 

Den israelske kulturminister ønsker samtidig en ny procedure, som tillader soldaten at skyde demonstranter som kvinderne, der blander sig i anholdelsen, skriver nyhedsbureauet.

Se også: Israel anholder jødisk ekstremist på løs anklage

1 af 2 Foto: AP.
2 af 2 Her ses soldaten i kamp mod drengens søster, mor og tante. Foto: AP.
347 kommentarer
Vis kommentarer