Vil du også have en flygtningebolig i baghaven?

Hillerød Kommune vil have flygtninge til at bo i borgernes baghaver. Det skal give tag over hovedet og fremme integration

Tegning af Venligbolig, som den vil komme til at se ud i et villakvarter. Foto: ONV Akitekter
Tegning af Venligbolig, som den vil komme til at se ud i et villakvarter. Foto: ONV Akitekter

ONV Arkitekter har tegnet en flygtningebolig, som kan opstilles i folks baghaver. Det skal kunne gøres for under en halv million kroner, og efter flygtningene er flyttet ud, kan husejerne overtage boligen. Det skriver Dagens Byggeri.

Idéen bag flygtningeboligen er opstået i fællesskab mellem Søren Rasmussen, ONV Arkitekter og Johan Galster fra 1+2 Idebereau, og tanken er, at de nye hjem skal kaldes venligbolig.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Tegning af hvordan en Venligbolig kunne ligge i en baggård. Foto: ONV Akitekter
Tegning af hvordan en Venligbolig kunne ligge i en baggård. Foto: ONV Akitekter
Venligbolig set indefra. Foto: ONV Akitekter
Venligbolig set indefra. Foto: ONV Akitekter

Venligt projekt
Hillerød Kommune forventer at modtage 297 flygtninge i løbet af det kommende år. Derfor skal der findes boliger til dem, og det har kommunen tænkt sig at gøre på en alternativ måde med den såkaldte venligbolig.

Husejerne i Hillerød Kommune vælger selv, om de vil medvirke i projektet, og når flygtningene igen flytter ud af venligboligerne, vil husejerne kunne overtage dem. Venligboligen er et anneks med køkken og bad, der med kran skal løftes ind i baghaverne hos de venlige borgere i kommunen.

Familier i baghaven
Ideen til den alternative løsning får opbakning af nogle af kommunens politikere.

– Det er godt, fordi integrationen sker bedst, når flygtninge møder os danskere, der har boet her i lang tid, siger borgmester Dorte Meldgaard (K), til Dagens Byggeri.

De flygtninge, som flytter ind i baghaveboligerne, vil få tilknyttet en familie, som også hjælper de nye borgere med at integrere sig i det danske samfund.

Projektets fremtid afhænger dog af prisen på boligerne og reglerne, der kommer til at blive oprettet i forbindelse med venligboligen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

De røde felter viser, hvordan beliggenheden af Venligbolig kunne være i et villakvarter. Foto: ONV Akitekter
De røde felter viser, hvordan beliggenheden af Venligbolig kunne være i et villakvarter. Foto: ONV Akitekter
De røde felter viser, hvordan beliggenheden af Venligbolig kunne være i et kvarter med lejligheder. Foto: ONV Akitekter
De røde felter viser, hvordan beliggenheden af Venligbolig kunne være i et kvarter med lejligheder. Foto: ONV Akitekter

Får bid af kagen
Prisen for baggårdsannekset er afgørende, men Søren Rasmussen, der er indehaver af ONV Arkitekter, mener, at boligen ikke vil koste flere millioner.

– Det vil koste mellem 300.000 og 500.000 at opføre en venligbolig, afhængigt af hvor store de skal være og, hvor mange der skal laves. Husejerne kan efterfølgende bruge det til gæstebolig eller som teenageværelse, siger han til Dagens Byggeri.

Også Frederiksberg har vist interesse i de små huse.

I januar talte Ekstra Bladet med flygtninge i 'flygtningelandsbyen' i Næstved. De føler sig ikke integrerede

586 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere