Vil du tjene penge? Få IKKE børn tidligt

Kvinder, der føder deres første barn, når de er 30 år eller derunder, tjener markant mindre end kvinder, der føder første barn senere i livet. Det gælder både for kvinder med lange og korte uddannelser, viser nyt studie af mere end 1,5 million danske kvinder.

Arkivfoto: Søren Skarby/POLFOTO
Arkivfoto: Søren Skarby/POLFOTO

Et nyt studie af danske kvinder viser, at lønforskellen er markant forskellig for kvinder, når man ser på, hvornår de får deres første barn:

Kvinder, der får børn, når de er over 30, tjener mere i løbet af livet end kvinder, der får børn før de 30. Det skriver Videnskab.dk.

- Vores undersøgelse viser, at de kvinder, som vælger at få børn, efter de er fyldt 31, klarer sig relativt bedst på livstidslønninger. Det er hovedkonklusionen i studiet,« siger Fane Naja Groes, der er lektor ved Økonomisk Institut på CBS og en af forskerne bag undersøgelsen.

Læs også på Videnskab.dk: Kan jeg bruge matematik til at vinde i Lotto?

Studiet er baseret på data fra Danmarks Statistik, hvor forskerne har kunnet følge 1,5 mio. kvinder mellem 25 til 60 år.

Konkret er et af undersøgelsens hovedresultater, at mødre mister mellem 2 og 2,5 år af deres arbejdsindtægt, hvis de får deres første barn, før de fylder 25. For universitetsuddannede kvinder er tabet omkring 2 år, mens det for resten af mødrene snarere var 2,5.

Det gælder helt generelt for kvinderne, at de oplever et markant løndyk, når de får deres første barn, forklarer Fane Naja Groes:

- Den gennemsnitlige lønindkomst reduceres for kvinder i årene efter deres første fødte barn. Denne reduktion er mellem 37 procent og 65 procent af lønindkomsten før første barn, og det tager i gennemsnit kvinderne seks til otte år at indhente denne midlertidige reduktion af deres lønindkomst.

Kvinder bliver ramt af løndykket i forbindelse med første barn, uanset deres uddannelsesbaggrund.

Læs også på Videnskab.dk: Prostituerede gør det for sex og penge

Man må dog ikke lade sig snyde, selvom studiets resultater peger mod, at det er kvindens alder ved første fødsel, som er forklaringen på lønniveauet.

Virkeligheden er nemlig, at der er en del andre faktorer, som påvirker både kvinders lønniveau og hvornår de får børn:

- Det er klart, at der kan være alle mulige forklaringer på, at tallene ser ud, som de gør. Eksempelvis kan vi ikke se kvindernes motivation i vores data. Derfor kan vi ikke kontrollere for, om kvinder, der er meget motiverede for at få en høj løn, også vælger at få deres første barn sent, siger Fane Naja Groes og uddyber:

- I det tilfælde vil det jo være motivationen for at få en høj løn og ikke alderen, der er den reelle forklaring på kvindens lønniveau.

Læs også på Videnskab.dk: Skal jeg holde pause med p-pillerne?

Men hvorfor overhovedet bruge tid på at lave et studie, der hverken kan forklare, hvorfor der er en sammenhæng mellem kvinders alder ved første fødsel og deres lønniveau, og som heller ikke kan give et bud på at løse udfordringen? Der er en god grund:

- Hvis folk tænker, at nu skal alle have børn, når de er mellem 31 og 34 år, fordi det er bedst for lønniveauet, så er det en forkert tolkning. Vi har lavet undersøgelsen som en del af et videre studie, hvor vi arbejder på at finde en kausal forklaring (årsagssammenhæng, red.) på kvinders alder ved første fødsel, siger Fane Naja Groes og forklarer:

Fane Naja Groes understreger derfor, at »man skal være meget forsigtig med at konkludere noget på baggrund af artiklen.«

- Vi arbejder lige nu på at lave en økonomisk model for, hvordan kvinder udsætter deres første barn i forhold til en afvejning af, hvordan de kan få en højere løn.

Men det studie er altså ikke klar til offentliggørelse endnu.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Intens træning hæmmer kræfttumorers vækst

Fører lortelugt til sikker sex?

Utroskab: Hvor ofte får man fremmede kønshår med hjem?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen