Vil ikke vaccineres: Fik afslag på job

- Jeg har allerede fået afslag på job op mod 20 steder, fordi jeg ikke var vaccineret, fortæller 24-årige Bjørk Wenning, der gerne vil være jordemoder

24-årige Bjørk Wenning har fået op mod 20 afslag på jobansøgninger med begrundelsen, at hun ikke er vaccineret, og hun oplever det som en urimelig og nærmest uovervindelig forhindring for hendes drøm om at blive jordemor. Foto: Claus Bonnerup
24-årige Bjørk Wenning har fået op mod 20 afslag på jobansøgninger med begrundelsen, at hun ikke er vaccineret, og hun oplever det som en urimelig og nærmest uovervindelig forhindring for hendes drøm om at blive jordemor. Foto: Claus Bonnerup
Følg Samfund

Med udsigt til en ny, begrænsende covid-19 bølge står den sidste femtedel af befolkningen, som ikke er blevet vaccineret, formentlig over for endnu stærkere modstand og kritik nu og i de kommende måneder.

Beslutningen om ikke at ville tage imod de to prik, som gør det ud for en første, fuldført vaccination, bliver ikke mindre kontroversiel af, at en virksomhed som Mærsk vil indføre krav om vaccine hos de af deres ansatte, der arbejder i administrationen.

Vennerne Bjørk Wenning og Stefan Jørgensen fra Malling ved Aarhus lægger ikke skjul på deres vaccineskepsis, og for Bjørk Wenning har det allerede haft anséelige konsekvenser, at hun ikke vil lade sig vaccinere.

- 15-20 af de steder, hvor jeg har søgt job inden for den seneste tid, har afslaget været med den begrundelse, at jeg ikke er vaccineret mod covid-19. Det er jo en kæmpe forhindring for én som mig, der drømmer om at blive jordemoder og er nødt til at samle flest mulige point via relevant erhvervserfaring og på den måde komme ind på uddannelsen via kvote 2, siger Bjørk Wenning.

Den 24-årige vaccineskeptiker er dog lykkedes med at lande et pointgivende job som pædagogmedhjælper i en børnehave, hvor der imidlertid har været et smitteudbrud, som nu tvinger Bjørk Wenning til at lade sig teste for at kunne møde mandag morgen.

Håber på flokimmunitet
Hendes jævnaldrende ven, kontanthjælpsmodtageren Stefan Jørgensen, er heller ikke vaccineret, men han virker mere imødekommende over for eventuelt at ændre holdning.

- Jeg går ind for det frie valg og håber, at der kommer flokimmunitet, uden at jeg behøver at lade mig vaccinere. Omvendt har jeg det også sådan, at hvis det er et krav for at få et godt job eller komme ind på éns drømmeuddannelse, så er jeg villig til at gøre det, siger Stefan Jørgensen.

Stefan Jørgensen undlod ligesom Bjørk Wenning at spise ude under den første nedlukning i foråret i fjor, og det er de to vaccineskeptikere parate til igen, hvis de afkræves coronapas. Foto: Claus Bonnerup
Stefan Jørgensen undlod ligesom Bjørk Wenning at spise ude under den første nedlukning i foråret i fjor, og det er de to vaccineskeptikere parate til igen, hvis de afkræves coronapas. Foto: Claus Bonnerup

Han drager en parallel fra planerne om vaccinekrav hos Mærsk og andre virksomheder til problematikken om tatoveringer.

- Nogle virksomheder vil ikke ansætte medarbejdere med synlige tatoveringer, selvom der måske er tale om fuldt kvalificerede ansøgere. Virksomhederne er i deres gode ret til at have en sådan politik, men jeg bryder mig virkelig ikke om det, siger Stefan Jørgensen.

Tror ikke på medicinalindustrien
Bjørk Wenning begrunder sin vaccineskepsis med, at hun ikke stoler på medicinalindustrien.

- Jeg ved godt, det måske kan lyde mærkeligt, når jeg gerne vil være jordemoder, men jeg synes, det er forkert at tvinge noget ind i et andet menneske, og at en virksomhed tillader sig at tage kontrol over sine medarbejdere ved at have krav om vaccine, siger jordemoder-aspiranten.

- Men vaccinerne virker jo. Kan du ikke godt forstå de mange vaccinerede, der mener, at du og andre som dig opfører sig egoistisk?

- Det er meget imod mine principper og holdninger at lade mig vaccinere, men jeg vil ikke udelukke, at jeg gør det på et senere tidspunkt. Men min skepsis er stadig stor. Blandt andet fordi jeg oplevede, at en af min fars bedste venner døde af en blodprop i hjernen kort tid efter, at han var blevet vaccineret.

- Samtidig har jeg hørt om mange vaccinerede, der har oplevet føleforstyrrelser og andre gener i tiden efter, at de blev vaccineret, siger Bjørk Wenning.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kom bare med restriktionerne

Ekstra Bladet tog lørdag formiddag pulsen på coronastemningen i et par testkøer i indkøbscentret City Vest i Brabrand ved Aarhus. Vi talte med et lille udsnit af de skønsmæssigt flere hundrede mennesker, der brugte begyndelsen af weekenden på enten at lade sig PCR- eller hurtigteste nu, hvor der på det seneste er registreret markante stigninger i antallet af covid-19 ramte.

Holdningen til nye restriktioner for at holde smitten nede var overvejende positiv hos de fleste, som også blev spurgt, hvad de mener om at en stor virksomhed som Mærsk sandsynligvis vil indføre krav om vaccine hos deres ansatte.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Stina Boeriis, 50 år, virksomhedskonsulent, Harlev:

- Jeg tror, det er det rigtige at indføre restriktioner igen. Eksempelvis ved begrænsning af større forsamlinger, coronapas og hjemmearbejde til dem, der kan.

- Jeg synes, det er egoistisk ikke at ville lade sig vaccinere. Det er lidt som med organdonation, man vil gerne have, men intet give. Alle virksomheder burde gøre som Mærsk og kræve vaccination af deres medarbejdere.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Emilie Tychsen, 20 år, elev i Føtex, Viby J:

- Jeg har lige været på skole med 150 andre fra hele landet i Ebeltoft i en uge, så jeg føler det som en pligt at tage en test, selvom jeg er vaccineret. Hvis smitten fortsætter med at stige, er det en god idé at indføre restriktioner som forbud mod større forsamlinger og coronapas.

- Jeg vil helst ikke pege fingre af dem, der ikke lader sig vaccinere, for det skal være folks eget valg, men det ærgrer mig da, at alle ikke bare gør det. På samme måde har jeg det med virksomheders eventuelle krav om vaccination; jeg kan godt se formålet, men jeg bryder mig ikke om det og synes, det er diskriminerende.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Svend Møller Nielsen, 67 år, pensionist, Åbyhøj:

- Restriktioner har virket før, og jo før, de sætter ind, jo bedre. 'Better safe than sorry' (hellere være på den sikre side, red.). Jeg går selvfølgelig ind for den personlige frihed, men vil folk ikke lade sig vaccinere, må de blive hjemme eller møde med en negativ test, hvis de vil være i det offentlige rum med os andre.

- En mønt har altid to sider, og jeg tror ikke, Mærsk eventuelt gør det her for andre end sin egen pengekasses skyld. Det er ikke for at passe på medarbejderne, men deres egen indtjening.

Foto: Morten Brændstrup
Foto: Morten Brændstrup
 

Morten Brændstrup, 34 år, journalistuddannet lagermedarbejder, Risskov:

- Det er bedre at være på forkant end bagkant, men det er allerede for sent nu at indføre restriktioner. For mig vil det være helt i orden, hvis vi igen skal bære mundbind i det offentlige rum og et coronapas.

- Jeg forstår godt Mærsk, men samtidig også dem, der ikke vil vaccineres. Det er friheden til at træffe det personlige valg kontra den almene sikkerhed. Det er vel en sag for fagforeningerne. Så må vi se, om principperne holder hele vejen, hvis det koster jobbet for en ikke-vaccineret.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Karen Bjerregaard, 58 år, dansk-underviser, Aarhus:

- Jeg tror, det er den rigtige vej nu med mundbind og coronapas som for nogle måneder siden. Dem der ikke vil lade sig vaccinere opfører sig unfair over for andre, fordi de ved, at de med deres valg øger risikoen for smitte hos resten af befolkningen.

- Jeg får en dårlig smag i munden over, at en virksomhed muligvis tillader sig at kræve, at deres medarbejdere skal være vaccineret. Det er fint nok at appellere til at tage hensyn til andre, men jeg bryder mig ikke om, at man på den måde forsøger at tvinge nogen til noget.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Selvom nogle ikke ønsker at få vaccinen, så har over 75 procent af den danske befolkning fået deres andet stik. Få et overblik over de seneste corona- og vaccinetal her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time

SCORER

JACKPOT