Vild dansk succes: Bestil en morgenbollefyr lige til døren

John Zoffmann står bag et nyt dansk koncept, hvor pigerne står i kø for at få en halvnøgen ’morgenbollefyr’ på besøg

Der er en hårfin grænse mellem, hvornår det er sexistisk, og hvornår det er sjovt og uskyldigt, siger John Zoffmann, som står bag morgenbollefyr.dk. På billedet bider morgenbollefyren Niels bogstaveligt talt til bolle. (Foto: Morgenbollefyr.dk)
Der er en hårfin grænse mellem, hvornår det er sexistisk, og hvornår det er sjovt og uskyldigt, siger John Zoffmann, som står bag morgenbollefyr.dk. På billedet bider morgenbollefyren Niels bogstaveligt talt til bolle. (Foto: Morgenbollefyr.dk)

For nogle måneder siden var John Zoffmann ude for at købe ind med en af sine kammerater. Her lagde han mærke til, at vennen gik meget op i ingredienserne til sine morgenboller. Ja, for det kan pigerne godt li’, kunne vennen afsløre.

- Den kommentar satte sig ligesom fast. Morgenbollefyr, morgenbollefyr… det kan sgu et eller andet, tænkte jeg, da jeg kom hjem.

Kort efter havde John Zoffmann, som i forvejen er kendt fra TV2-programmet ’Roomservice’, købt domænet ’morgenbollefyr.dk’ og siden da har det taget fart.

Samfund - 26. jun. 2015 - kl. 16:24 Hot vejr: Nettet er vilde med sexet vejrpige

- Kender du ikke den der fantastiske følelse af at åbne ovnen og mærke duften af nybagte boller? Der er noget superfedt og totalt uskyldigt over den fornemmelse. Og så tilføjer man en mand i bar overkrop, siger John Zoffmann, og har dermed listet selve opskriften på succes i morgenmadsform.

Konceptet går kort og godt ud på, at piger kan bestille en såkaldt 'morgenbollefyr' i bar overkrop, som kommer og bager boller, og efterfølgende spiser med. Arrangementet varer en time, koster 1200 kroner og omfatter 12 morgenboller, pålæg og opdækning.

Se også: Forskere finder hemmelighed bag kvinders sexlyst

Siden det blev lanceret, er morgenbollefyrene blevet så stor en succes, at der indtil nu er booket frem til september. John Zoffmann har fået adskillige hademails – alle fra mænd – som skælder konceptet ud for at være ren prostitution.

Det er meget vigtigt for John Zoffmann, som står bag morgenbollefyr.dk, at bolle-ingredienserne er økologiske, og resultatet bliver nogle sunde boller. (Foto: Morgenbollefyr.dk)
Det er meget vigtigt for John Zoffmann, som står bag morgenbollefyr.dk, at bolle-ingredienserne er økologiske, og resultatet bliver nogle sunde boller. (Foto: Morgenbollefyr.dk)
 

- Så svarer jeg, ’ok, men så er det en avanceret form for prostitution’.  Det er ret vigtigt, at det ikke bliver sexistisk. Det er en svær balancegang, men det er vigtigt, at vi for eksempel holder det til at vare en time. For hvis han bliver hængende, ødelægges magien, siger John Zoffmann, der sammenligner det med at være i stand til at se ét afsnit af en Netflix-serie, og gemme resten til senere.

Se også: Syng i bilen! Det gør dig lykkeligere, sundere og forlænger dit liv

Netop for at undgå, at andre misbruger konceptet og gør det til noget ’smuds’, har han opkøbt en masse andre domæner, som ligger tæt op ad den nuværende hjemmesides navn.

Den store succes har nu gjort, at morgenbollefyr.dk søger nye morgenbollefyre. Og hvad skal man så kunne, for at komme i betragtning?

- Det er ikke sådan nogle ’muskelfyre’, vi søger. Det skal være ham fyren, der skater nede på Enghave Plads. Han skal kunne flirte, men han skal mest af alt besidde nogle gode, sociale evner, siger manden bag morgenbollefyr.dk.

John Zoffmann overvejer nu at udvide konceptet med en ’morgenbollefyr VIP’ med kendte mænd, som bager boller til pigerne. Han behøver dog ikke nødvendigvis være i bar overkrop, pointerer John Zoffmann.

1 af 2 John Zoffmann overvejer at udvide konceptet med en 'morgenbollefyr VIP', hvor morgenbollefyren er en kendt person. (Foto: Morgenbollefyr.dk)
2 af 2 Der er en hårfin grænse mellem, hvornår det er sexistisk, og hvornår det er sjovt og uskyldigt, siger John Zoffmann, som står bag morgenbollefyr.dk. På billedet bider morgenbollefyren Niels bogstaveligt talt til bolle. (Foto: Morgenbollefyr.dk)
22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere