Vild forvandling: Fra marinesoldat til smuk blondine

Sona Avedian blev født som mand og har bl.a. arbejdet som marinesoldat. I dag ser den transkønnede helt anderledes ud

Det er svært at tro, at Matthew (tv.) skulle forvandle sig til Sona (th.). (Foto: Facebook)
Det er svært at tro, at Matthew (tv.) skulle forvandle sig til Sona (th.). (Foto: Facebook)

Det er næsten ikke til at fatte, at personen på de to overstående billeder er den samme.

Men faktum er, at Sona Avedian, der blev født for 33 år siden som dreng ved navn Matthew, i dag ligner en smuk, ung kvinde.

For tre år siden begyndte transformationen, selvom Sona i dag siger, at hun allerede som fireårig vidste, at hun var en pige født i en drengekrop. Men fordi hun voksede op i en konservativ familie i Texas, forventede hun at tage hemmeligheden med sig i graven.

Derfor gik hun i en meget maskulin retning som marinesoldat i forsøget på at passe ind og var både udsendt i Irak og Afghanistan. Familielivet var også komplet med en kone og en lille datter før forvandlingen til kvinde.


Sona Avedian har lagt mange billeder af sin forvandling ud på Facebook. (Foto: Facebook)

Men i 2012 anerkendte Sona Avedian, at hun var transkønnet og begyndte at tage kvindelige hormoner. Derudover fik hun foretaget flere operationer, bl.a. en brystoperation, fik sit hår fjernet med laser og tabte sig adskillige kilo.

Til venstre ses Chelsea Attonley som kvinde og til højre som mand. Nu har hun besluttet sig for at forblive kvinde. (Foto: Facebook) Samfund - 5. okt. 2015 - kl. 11:11 Transkønnet i tvivl: Har skiftet køn tre gange

Året efter blev Sona skilt fra sin kone, og selvom tiden var hård for dem begge, taler de stadig sammen i dag. Og forholdet til den femårige datter er også stærkt:

- Hun kan kun huske mig som kvinde, og jeg elsker den måde vi er, når vi er sammen, for vi er så ens, siger hun ifølge The Mirror.

Sona Avedian sammen med sin femårige datter. (Foto: Facebook)

 

23 kommentarer
Vis kommentarer