VILD metode: Smugler stoffer i døde rotter

Den britiske justitsministerium har delt deres opsigtsvækkende fund med befolkningen

Der var gang i de helt kreative metoder for at smugle stoffer ind i fængslet. Foto:  Ministry of Justice
Der var gang i de helt kreative metoder for at smugle stoffer ind i fængslet. Foto: Ministry of Justice

En gammel talemåde lyder: 'Nød lærer nøgen kvinde at spinde', og det er noget, de kriminelle i England virkelig må siges at efterleve.

I en ny rapport har justitsministeriet i England nemlig offentliggjort billeder, der viser, at de indsatte i Dorset har brugt døde rotter til at smugle stoffer og mobiltelefoner ind i fængslet.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian.

Det var fængselspersonalet, der opdagede tre rotter, der allesammen var blevet sprættet op og bagefter syet sammen.

Rotten blev på fornem vis syet pænt sammen igen. Foto:  Ministry of Justice
Rotten blev på fornem vis syet pænt sammen igen. Foto: Ministry of Justice
 

Dyrene blev fundet lige ved hegnet, hvor man er af den opfattelse, at de er blevet kastet over hegnet, hvor de indsatte så har samlet dem op.

Tidligere har fængslet været udsat for, at de indsatte har prøvet at smugle ulovlige sager ind i fængslet med duer og tennisbolde.

Rory Stewart, der er fængselsminister udtalte i forbindelse med hændelsen, at det virkelig viste de kriminelles sande farver.

- Det her viser, hvilke ekstraordinære længder kriminelle vil gå til for at smugle stoffer ind i fængslet, og det understreger, hvorfor det er vigtigt med en voldsom sikkerhed. Stoffer og mobiltelefoner sætter de indsatte, fængselsbetjentene og offentligheden i fare, fortalte han.

Han vil derfor gerne forsikre befolkningen om, at man vil gøre endnu mere for at skærpe sikkerheden i fængslerne.

Der er ifølge rapporten tale om stoffer som hash og syntetisk fremstillede stoffer, der ikke er specificeret.

Udbyttet af politiets fund i rotterne var både telefoner, simkort og stoffer. Foto:  Ministry of Justice
Udbyttet af politiets fund i rotterne var både telefoner, simkort og stoffer. Foto: Ministry of Justice
 

8 kommentarer
Vis kommentarer