Vild vandregning: Nick skal betale 620.000 kroner for vand

En familie fra Køge hænger på en regning for otte års vandforbrug. Men den regning slår Nick Ullerup fra Store Heddinge

Nick Ullerup har modtaget en vandregning på 620.000 kroner. (Foto: Privat)
Nick Ullerup har modtaget en vandregning på 620.000 kroner. (Foto: Privat)

I går beskrev Ekstra Bladet, hvordan en familie fra Køge, hænger på en vandregning for 1082 kubikmeter vand efter fem måneder i deres nye hus. Et forbrug, som en ekspert kalder 'usædvanligt højt'.

Se også: Familie hænger på otte års vandforbrug efter fem måneder

Men den regning slår Nick Ullerup fra Store Heddinge. Hans samlede regning er på 620.000, da han angiveligt skulle have brugt 8000 kubikmeter vand på et halvt år tilbage i 2013. Regningen kommer fra Heddinge Vandværk og Stevns Forsyning. Sidstnævnte er det samme forsyningsselskab, familien i Køge har modtaget en regning fra.

- Helt logisk skal man tage nogle meget lange bade for at komme helt derop, det kan jo ikke lade sig gøre, siger Karsten Bjørno, kommunikationschef i Danva, som er vandsektorens brancheorganisation, til Ekstra Bladet.

- Men der må være en logisk forklaring. Der må være en ekstraordinært forhold der gør, at man har så højt et forbrug, tilføjer han.

Årsagen

Den logiske forklaring, mener Nick Ullerup, at han har.

- Selvom jeg slukkede for vandet, så stod måleren stadig og talte, siger han til Ekstra Bladet.

Nick Ullerup kontaktede hans forsyning for at få dem til at kigge på vandmåleren. De sendte måleren til en test som viste, at den fungerede, som den skulle. Men ifølge Nick Ullerup var testen ikke fyldestgørende nok.

- De har kun testet, om den måler det vand, der løber ind og ud, er korrekt. De har ikke testet, om måleren bliver ved med at tælle, selvom der ikke løber vand igennem, siger han.

Ifølge formanden for Store Heddinge Vandværk, John Bøjlund, er der absolut intet galt med måleren og han afviser, at måleren skulle kunne tælle, når der ikke løber vand igennem.

- Den har været til test på et laboratorium. Der er bevis på, at måleren fungerer fuldstændig, som den skal, siger han.

Lækage

Når John Bøjlund skal forklare, hvad der er årsag til Nick Ullerups store vandregning, er han meget klar i mælet.

- Han har ikke målt sin vandmåler i tre år. Og så har der været et brud på et rør inde på hans grund, siger han.

Men den forklaring mener Nick Ullerup ikke, er fyldestgørende.

- Det er rigtigt at jeg havde en lækage i min have, men den skete før, vandforbruget lige pludselig eskalerede, siger han.

Besluttes i aften

Den 6. marts blev Nick stævnet for regningen fra Store Hede Vandværk, som er på 123.242 kroner. Resten af beløbet på 620.000 kroner kommer fra Stevns forsyning, som har ansvaret for at lede vandet væk fra grunden. Den store regning fra Stevns Forsyning tager udgangspunkt i Hede Vandværks afmåling og bliver derfor ændret derefter.

Sagen bliver torsdag aften taget op på vandværkets generalforsamling, hvor der skal tages stilling til, om Heddinge Vandværk skal trække sagen tilbage. Det er et forslag, som Nick Ullerup selv har stillet.

Bliver regningen trukket tilbage, falder regningen fra Stevns forsyning formentlig også bort.

 

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere