Vild vejrkrig: TV2 lover 30 grader - DMI siger 15

Meteorologerne hos TV2 og DMI kan ikke blive enige om, hvordan vejret bliver lørdag og søndag

Får Danmark hedebølge eller 'efterårstemperaturer' næste weekend? Det er landets meteorologer stærkt uenige om.

TV2: Hedebølge

TV2s meteorolog, Sebastian Pelt, mener, at det blive op til 30 grader i weekenden i Midt-, Vest- og Nordjylland.

'Flere prognoser peger nemlig på at meget varm luft kan strømme op over landet fra syd allerede fra torsdag, hvilket vil få temperaturen til at ryge helt op i det "røde" felt. Allerede torsdag kan temperaturen nå 28 graders varme, mens vi måske kan se frem mod årets hidtil varmeste dag, fredag, med temperaturer der kan nå 30 grader', skriver Sebastian Pelt på TV2s vejrside.

Det er særligt over den midtjyske højderyg, at temperaturene kan toppe, ifølge den model, Sebastian Pelt benytter. Sjælland og Fyn får kun 20-26 grader, spår han.

'I øjeblikket ser varmen ud til at kulminere lørdag, hvor temperaturen igen kan nå op omkring 30 graders varme, inden det igen bliver en smule køligere fra søndag', skriver han i sin prognose. 

DMI: 15 grader

DMI havde søndag eftermiddag endnu ikke sat nogen temperatur på weekendprognosen. Men DMIs vagthavende meteorolog, Mogens Rønnebek, siger i et interview med Ekstra Bladet, at han kun forventer op til 15 grader lørdag og søndag.

- Den vejrmodel, vi støtter os til, den har bestemt ikke 30 grader. Det kan være 15 om lørdagen og 15 om søndagen. Så kan det jo blive 30 på den måde, siger Mogens Rønnebek.

Begge parter mener at kunne forudsige, det bliver varmt på Sankt Hans aften torsdag.

Striden opstår, fordi meteorologerne ikke er enige om, hvornår den varme luft forsvinder igen.

- Der kommer varme op til os fra Sydøsteuropa her i løbet af ugen. Vi lover jo også varme til torsdag, hvor der er en 20-25 grader. Men så har den vejrmodel, TV2 kigger på, at varmen forbliver over landet henover weekenden mens den model, vi kigger på, skubber varmen østpå i løbet af fredagen. Der er lidt usikkerhed om udfaldet, må man sige, siger Mogens Rønnebek.

Også Sebastian Pelt erkender, at vejrmodellerne peger i forskellige retninger.

'Andre vejrmodeller er dog ikke enige i dén udvikling, og lader os beholde mere beherskede sommertemperaturer på omkring 20 grader', skriver han i prognosen.

Nu vil tiden vise, hvem af de to meteorologer, der i virkeligheden har lukket varm luft ud.

Ekstra Bladet har haft Side 9-silden Josefine med på stranden, hvor hun hjalp de unge mænd med at få kroppen smurt korrekt ind i solcreme

108 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere