Vilde billeder: Elefant og krokodille i kamp

En elefant fik en ubehagelig overraskelse, da den badede i sydafrikansk vandhul

Elefanten kastede krokodillen rundt som var den et stykke legetøj, fortæller den amerikanske turist, der tog dette billede. (Foto: All Over Press).
Elefanten kastede krokodillen rundt som var den et stykke legetøj, fortæller den amerikanske turist, der tog dette billede. (Foto: All Over Press).

Det må siges at være en stor mundfuld, men ikke desto mindre forsøgte en temmelig opportunistisk krokodille, at snuppe en ordentligt bid af en elefant ved et vandhul i Sydafrika.

Hændelsen skete ved Sabi Sands reservatet, hvor den aldrende han-elefant havde nydt et lindrende eftermiddags-bad sammen med resten af flokken.

Se også: Så vildt bed giga-gnaveren 'rotzilla'

Da elefanten var på vej op af vandhullet blev den angrebet af krokodillen, der fik bidt sig godt fast i det store dyrs snabel. Hele den efterfølgende kamp blev fanget på kamera af en turist, den 31-årige amerikaner, Ashley Lewis:

- Vi sad i en jeep nær flodbredden og pludselig hørte vi elefanten trompetere på en meget voldsom og desperat måde. I starten var det svært at finde ud af, hvad der foregik, men da den trak sin snabel op af vandet, sad der en kæmpestor krokodille fast på den. Elefanten kastede herefter krokodillen rundt som om den var et stykke legetøj. Den blev kastet op og ned i luften, forklarer Ashley Lewis til engelske Daily Mail.

Samfund - 28. jan. 2015 - kl. 11:38 Træt af turister: Her angriber elefanten

Kampen fik en brat afslutning, da krokodillen tilsyneladende fik nok af rysteturene:

- Til sidst løsnede krokodillen grebet og elefanten hamrede den ned på jorden. Herefter satte elefanten sit knæ - og sin fulde vægt - på krokodillen og stødte til den med stødtænderne. Så løb elefanten op af bakken, hurtigere end jeg havde troet muligt. Jeg har aldrig set noget lignende og det havde vores guide, eller resten af de ansatte i reservatet, heller ikke, forklarer den forbløffede amerikaner.

Se også: Groteske billeder: Dyrene sulter ihjel i verdens værste zoo

Både elefanten og den fire meter lange krokodille slap i øvrigt levende fra bataljen.

(Foto: All Over Press)
(Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)
(Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press).
(Foto: All Over Press).
 

(Foto: All Over Press).
(Foto: All Over Press).

(Foto: All Over Press).
(Foto: All Over Press).

Elefanter kan også have temperament, her ses en hidsigprop angribe en bil i Thailand. Episoden fandt sted midt januar. (Video AP)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere