Vildt fund: 100 år gamle breve fundet i kælder

En brevveksling mellem Astronomisk Selskabs tidligere formand og nobelprismodtageren Albert Einstein er dukket op i en kælder i Hvidovre

Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab

Se brevene nederst i artiklen.

Håndskrevne breve fra den verdensberømte nobelprismodtager Albert Einstein er dukket op i en kælder i Hvidovre.

Under en gennemgang af arkiverne i den tidligere formand for Astronomisk Selskab Michael Quaades kælder dukkede brevvekslingen mellem selskabets daværende formand og selveste Albert Einstein op blandt 'ragelse fra sønder hvidkål'.

- Jeg havde alle de ting liggende, som ingen andre gad have, men da jeg skulle flytte i november, måtte vi have rykket tingene til vores nye lager, siger Michael Quaade, der er uddannet astronom fra Københavns Universitet.

Brevvekslingen foregik mellem 9. maj og 1920 og 21. juni 1920 og handlede primært om det foredrag, Einstein skulle holde i København 25 juni.

-  Det var et foredrag om den geometriske beskrivelse af tyngdekraften, forklarer Michael Quaade.

Einstein var inviteret til Danmark af den daværende formand i Astronomisk Selskab, Elis Strømgren, i forbindelse med sin nye teori - den generelle relativitetsteori.

I brevene fremgår det, at Einstein er inviteret til at bo hos Strømgren eller på observatoriet i forbindelse med sit besøg. Einstein, der i øvrigt ifølge Astronomisk Selskab udtrykker sig meget høfligt, understreger dog, at han ikke ønsker at være til last.

41-årige Albert Einstein var allerede dengang verdenskendt for sine bedrifter inden for kvantefysikkens videnskab. Året efter foredraget i København modtog Einstein Nobelprisen i fysik for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt.

- Astronomisk Selskab, der blev stiftet i 1916, har som formål at udbrede kendskabet til astronomisk forskning. I dag, mere end 100 år senere, virker opdagelsen af brevene fra Einstein til daværende formand Strømgren enormt identitetsskabende for selskabet og er vigtig for vores forståelse af selskabets historie og format, siger Majken Brahe Ellegaard Christensen til TV2 Lorry.

Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd, eftersom hans teorier og videnskabelige arbejde i høj grad ligger til grund for vores nuværende forståelse af universet.
Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd, eftersom hans teorier og videnskabelige arbejde i høj grad ligger til grund for vores nuværende forståelse af universet.

Albert Einstein blev født i Tyskland, men flygtede i 1933 til USA, hvor han forskede ved Princeton Universitet.

 

1 af 6 Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
2 af 6 Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
3 af 6 Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
4 af 6 Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
5 af 6 Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
6 af 6 Et af brevene. Foto: Astronomisk Selskab
183 kommentarer
Vis kommentarer