Selv for 5.000 år siden havde man brug for at fugte ganen på den lokale.
Det tyder et opsigtsvækkende fund på.
Arkæologer har således fundet et 5.000 år gammelt 'værtshus' ved udgravningerne i Lagash i det sydlige Irak.
Det skriver Pennsylvania University på deres hjemmeside.
'Værtshuset' indeholder blandt andet et fælles spiseområde, bænke, ovne, beholdere med gamle madrester og endda en slags gammeldags køleskab, der bliver kaldt en 'zeer'.
Fundet tyder på, at der har været tale om en af de allerførste byer i regionen.
- Området havde en kæmpestor politisk, økonomisk og religiøs betydning, lyder det fra Holly Pittman, professor i Historie på Pennsylvania University, og fortsætter:
- Vi tror også, at Lagash havde en betydelig befolkning, hvor man havde adgang til frugtbar landjord og indbyggere, der var dygtige håndværkere.