Vildt fund: Her fjerner de dinosaur-skelet

Et helt utroligt fund blev i denne uge fløjet væk fra New Mexico - se det her

Se det enorme stykke dinosaur-skelet her

Skeletresten i videoen ovenfor er kæmpe stor og meget tung, og det er svært at forestille sig, at den har været en kraniet på en baby-dinosaur for flere millioner år siden.

Men ikke desto mindre har den udgjort en del af dinosaur-arten Pentacertops, der for mere end 70 millioner år siden levede sammen med en masse andre kæmpe arter i det område, der nu udgør en del af staten New Mexico.

Fundet i 2011
Palæontologer fra New Mexico naturhistoriske museum gjorde det utrolige og sjældne fund tilbage i 2011, og torsdag skulle den store dinosaur-del fjernes fra New Mexico - se det i videoen ovenfor.

Siden de fandt dinosaurskelettet har forskerne skullet finde en måde at transportere det til museet til nærmere undersøgelser. Torsdag lykkedes det så at vende det kæmpemæssige kranie og få det fragtet videre med helikopter.

Kraniet stammer fra en dinosaur af arten pentaceratops.

Den planteædende art levede for over 70 millioner år siden. Forskere mener, at den næsehornslignende kæmpe muligvis har brugt hornene til at forsvare sig med, samt at det brede hoved har været brugbart til at tiltrække mager.

Sjældent fund
Man har tidligere fundet rester af arten pentaceratops, men det er første gang, man har fundet en rest, der stammer fra en baby, og ifølge forskere kan det give ny viden.

- Vi ved, hvordan et kranium fra en voksen Pentacertops ser ud, men vi har aldrig set et fra en ung. Så det bliver interessant at se, om der er forskelligeheder i form, hornenes størrelser eller andre ting, siger museumsinspektør for New Mexico naturhistoriske museum, Spencer Lucas, til Daily Mail.

Dinosaurer var dominerende landdyr i det meste af tiden fra 245-65 millioner år før nu. De bedste teorier om, hvorfor de uddøde er vulkanudbrud eller meteornedfald.