Annonce:
Annonce:

Vildt fund i dansk villa

En familie gjorde et vildt fund, da de skulle renovere deres nye hus i det vestlige Aarhus. Både historikere og bomberyddere blev tilkaldt

Et ekstraordinært fund af nazidokumenter kaster lys over en af danmarkshistoriens mest nazistiske familier: Lund-familien. Foto: Besættelsesmuseet
Et ekstraordinært fund af nazidokumenter kaster lys over en af danmarkshistoriens mest nazistiske familier: Lund-familien. Foto: Besættelsesmuseet
Annonce:
Følg Samfund

Da en børnefamilie købte et hus i det vestlige Aarhus i 2022, havde de nok ikke regnet med, at huset tidligere havde dannet ramme for en af danmarkshistoriens mest nazistiske familier.

Det er omend en kendsgerning, da flere nazistiske dokumenter og to granater fra Anden Verdenskrig blev fundet under gulvbrædderne, da de i år begyndte renoveringen af deres hus.

Ifølge TV 2 Østjylland blev bomberyddere tilkaldt for at tage sig af granaterne, mens historikere fik lov til at pusle med dokumenterne.

Blandt andet blev der fundet en soldaterbog fra Schalburgkorpset, som var et dansk nazistisk paramilitært korps, og march-ordre fra SS.

Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus, fortæller til Ekstra Bladet, at fundet er otte ud af ti på spændingsskalen.

- Jeg synes, det er overordentlig interessant. Vi har ikke noget af den type i vores samling i forvejen, siger han.

Soldaterbogen er underskrevet af K.B Martinsen, der var chef for Schalburgkorpset. Foto: Besættelsesmuseet
Soldaterbogen er underskrevet af K.B Martinsen, der var chef for Schalburgkorpset. Foto: Besættelsesmuseet
 

Annonce:

Nazifamilie
Soldaterbogen tilhørte Rudolf Lund, der var storebror til morderen Robert Lund.

Robert Lund blev henrettet kort efter krigen 24 år gammel. Også deres far, Peter Lund, var glødende nazist og blev dømt efter krigen, men døde efterfølgende i arresten.

Allerede som 12-årig blev Robert Lund sendt til Hamborg for at modtage nazistisk undervisning i Hitler Jugend, hvor han også blev Hirdführer.

Han blev vraget af SS som følge af en hjertefejl, men kom senere ind i Schalburgkorpset og blev derefter medlem af Petergruppen, der var en berygtet nazistisk terrorgruppe. Han blev dødsdømt for 13 drab.

Robert Lund blev henrettet 24 år gammel, efter han under krigen var medlem af den ekstremt voldsparate Petergruppen. Han begik angiveligt mindst 13 drab. Foto: Besættelsesmuseet
Robert Lund blev henrettet 24 år gammel, efter han under krigen var medlem af den ekstremt voldsparate Petergruppen. Han begik angiveligt mindst 13 drab. Foto: Besættelsesmuseet

De nye fund fortæller noget om Robert Lunds mere ukendte storebror, Rudolf Lund, der er et mere ubeskrevet blad.

- Det passer ind i noget, vi arbejder med i forvejen. Vi er i gang med et projekt, der handler om retsopgøret i Aarhus. Det er biografiske fortællinger om, hvordan man straffede de her personer, der trådte ved siden af efter krigen.

Annonce:

- Jeg vil sige, at det er meget sandsynligt, at Rudolf nu bliver en af de personer, vi vil koncentrere os om. Vi ved, at han fik seks år fængsel efter krigen, så vi vil gerne undersøge, hvad han blev dømt for, siger Søren Rasmussen.

Rudolf Lund fotograferet i en SA-uniform. Billedet er vedhæftet et dokument, der tillader Rudolf Lund våbenbesiddelse. Foto: Besættelsesmuseet
Rudolf Lund fotograferet i en SA-uniform. Billedet er vedhæftet et dokument, der tillader Rudolf Lund våbenbesiddelse. Foto: Besættelsesmuseet

Forfremmet
Dokumenterne viser, at Rudolf Lund var medlem DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti red.).

. Han var medlem Schalburgkorpset, der blev oprettet af tyskerne med ét formål.

- Det var så danskere kunne deltage i undertrykkelsen af den danske befolkning. Det blev straffet temmelig hårdt efter krigen, hvis man var medlem af Schalburgkorpset.

- Det var ofte et sted, man begyndte, før man kom over i den helt hårde form for terror, som tyskerne udfører i den sidste periode af krigen, som eksempelvis Petergruppen.

Lillebror Robert Lund var også en del af Schalburgkorpset, inden han trådte ind i Petergruppen.

- Vi vidste lidt om det i forvejen, men vi vidste ikke det, som dokumenterne viser. Så det er interessant at få nogle flere brikker til puslespillet, når man arbejder med historier. Det fortæller noget om en familie, der er svøbt ind i nazisme, siger Søren Tange Rasmussen.

Nazi-dokumenter fundet under renovering af hus i Aarhus

Soldaterbogen er underskrevet af K.B Martinsen, der var chef for Schalburgkorpset. Foto: Besættelsesmuseet
Soldaterbog og dokumenter, der viser, at Rudolf Lund blev forfremmet. Underskrevet af K.B Martinsen. Foto: Besættelsesmuseet
Robert Lund blev henrettet 24 år gammel, efter han under krigen var medlem af den ekstremt voldsparate Petergruppen. Foto: Besættelsesmuseet
Rudolf Lund fotograferet i en SA-uniform. Billedet er vedhæftet et dokument, der tillader Rudolf Lund våbenbesiddelse. Foto: Besættelsesmuseet
March-ordre fra SS. Foto: Besættelsesmuseet
March-ordre fra SS. Foto: Besættelsesmuseet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: