Vildt milliontab: Strandvejs-villa solgt for halv pris

Tvangsauktioner kan være barske - maksimalt to hammerslag og en vinder - der fremover kan kalde sig boligens ejer - er fundet

Foto: iTvang.dk
Foto: iTvang.dk

Der findes ikke en officiel minimumspris, og det betyder, at det er bydernes interesse, tykkelsen på deres pengepunge og ikke mindst panthavernes smertegrænse, der bestemmer prisen.

Dette måtte ejerne af den store liebhaver-kasse på Strandvejen i Skodsborg, der var på tvangsauktion i vinter, sande.

For selvom den offentlige ejendomsvurdering lød på 20,2 millioner kroner, og ejendommen har været forsøgt solgt for 25 millioner, så var det nærmere det halve, ejendommen blev købt for, skriver Boliga.

Det viser det skødet fra auktionen, der netop er blevet tinglyst.

Af dette fremgår det nemlig, at det 320 kvadratmeter store palæ, der ligger med udsigt over havet, blev solgt for godt 13 millioner kr.

Det er 12 millioner kroner mindre, end hvad den tidligere ejer oprindeligt udbød ejendommen til salg for.

Og selvom ejendommen blev justeret godt en fjerdedel ned i pris - til 19 millioner kr., da den endnu var på købe-markedet, så er der stadig en bid vej længere ned til højeste bud på tvangsauktionen.

Ejendommen var under fogedrettens hammer ad to omgang - på den såkaldte 1.- og 2.-auktion.

Liebhaverhus i liebhaverområde
Strandvejs-huset har syv værelser, hvoraf flere af dem er stuer, der ligger en suite og blandt andet også har udsigt til Øresund.

Murene er hvide og taget i sortglasseret tegl - ligesom gulvene også er - som mange liebhavere foretrækker det - lagt i sildebensparket.

Til huset hører der desuden både et stykke privat strand på den anden side af Strandvejen, og baghaven går helt ned til Mølleåen og Dyrehaven mod vest.

Området er i følge Boliga et af landets absolut dyreste, beliggende midt mellem whiskybæltets inderste og yderste hul;  Hellerup og Rungsted.

Og her bliver der traditionelt handlet rigtig dyre huse - også på tvangsauktion.

For øjeblikket er Danmarks dyrest udbudte hus - nogensinde* netop  begæret på 2. auktion, hvor panthaverne i ejendommen håber på at redde et bud hjem, der er højere end de 33 millioner kr., der blev budt på 1. auktion.

Huset, der ligger i Vedbæk, har tidligere været udbudt til salg for 120 millioner kr.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen