Vildt projekt! River svigerforældres skur ned med Taekwondo-spark

Hvis du kan Taekwondo, hvorfor så ikke bruge det til at rive et haveskur ned? Sådan tænkte Simon Scher fra USA, og du kan se det underholdende resultat i videoen her

- Mit navn er Simon Scher, og jeg vil sparke dette skur ned.

Sådan starter videoen, der ifølge AP er filmet i Northampton, Massachusetts. Og derefter holder amerikanske Simon Scher ellers, hvad han lover.

I noget af et drengerøvsprojekt har den unge mand sat sig for at rive sine svigerforældres gamle haveskur ned kun med brug af den koreanske kampsport Taekwondo. Og det er et ganske underholdende syn!

Med en flot variation af spark og lidt slag lykkedes det da også Simon Scher at få revet det gamle træskur ned.

Artiklen fortsætter under videoen

62-årig mand bliver væltet omkuld af stor hund, men han overmander den med kampsport. (Video: Newsflare)

- Jeg bruger Taekwondo-teknikker til at ødelægge et gammelt skur, der var i mine svigerforældres have, skriver Simon Scher på sin Youtube-kanal.

- Jeg ville ønske, jeg havde taget mine sparke-bukser på, men jeg klarede mig med, hvad jeg havde. Hvem kunne vide at ødelægge en bygning med spark og slag kunne være så tilfredsstillende, fortsætter han.

Til slut kommer Taekwondo-udøveren dog med en advarsel.

- Prøv ikke det her derhjemme, jeg kunne være død, hvis det var faldet ned på det forkerte tidspunkt. Jeg er professionel, så ja, du skal ikke sagsøge mig, hvis du prøver det her og dør.

Se den sjove video øverst i artiklen

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere