Vildt uvejr forårsager jordskred og oversvømmelser i Norge

Voldsomme mængder nedbør forårsager store skader i Norge, hvor beboere evakueres fra deres huse

Vejbanen i centrum af Skodje i Ålesund Kommune er oversvømmet som følge af det ekstreme uvejr Gyda. Foto: Svein Ove Ekornesvaag/Ritzau Scanpix
Vejbanen i centrum af Skodje i Ålesund Kommune er oversvømmet som følge af det ekstreme uvejr Gyda. Foto: Svein Ove Ekornesvaag/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Et voldsomt uvejr ved navn Gyda har fortsat skabt problemer i Norge natten til torsdag.

Motorvej E39 er spærret to steder, mens beboere i Møre og Romsdal på den norske vestkyst er blevet evakueret.

I Sjøholt i Ålesund Kommune er 16 boliger blevet evakueret som følge af et jordskred.

- Der er sket et jordskred ved en byggeplads i Sjøholt. Ingen personskade. 16 huse er evakueret i området, mens man venter på geologiske undersøgelser, oplyser operationscentralen i politidistriktet Møre og Romsdal.

I Eresfjord i Molde Kommune er floden Dokkelva i fare for at gå over sine bredder, og 44 personer er derfor blevet evakueret fra deres hjem.

Borgmester Torgeir Dahl oplyser til NRK, at Dokkelva er steget mere end en meter siden klokken 19.00 onsdag.

Natten til torsdag blev E39 spærret to steder på grund af henholdsvis et jordskred i Trøndelag og oversvømmelse mellem Vinjeøra og Stormyra.

Også flere andre steder i landet er veje spærret på grund af oversvømmelser.

Flere af Gjensidige Forsikrings norske kunder har allerede mærket konsekvenserne af det ekstreme vejr. Det fortæller kommunikationschef Pål Rune Eklo.

- Flere af vores kunder har allerede mærket de store mængder nedbør og snesmeltningen. De mest almindelige henvendelser går på kældre, der er fyldt med vand, tilbageløb fra afløbsnettet og lækager fra utætte tage og vægge, siger han.

Uvejret, der allerede ramte onsdag, er af Norges meteorologiske institut blevet kategoriseret som 'ekstremt vejr'.

Torsdag bliver den mest intense dag, oplyser Norges Vandressource- og Energidirektorat (NVE) til NRK.

NVE har udsendt en rød advarsel om fare for blandt andet oversvømmelser og jordskred.

En rød advarsel er direktoratets højeste niveau.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.