Vildt valutafald i danskerparadis: Nu styrtdykker prisen på fadøl og kebab

Tyrkiet har oplevet, at deres valuta er faldet meget siden fredag. Nu kan du nyde billige øl og kebab for næsten ingen penge på din rejse

Valutafaldet i Tyrkiet har gjort øl og kebab meget billige . Foto: All Over Press
Valutafaldet i Tyrkiet har gjort øl og kebab meget billige . Foto: All Over Press

Tyrkiet var allerede et billigt rejseland, men nu er det blevet endnu billigere.

Fredagens valutafald på den tyrkiske lira betyder, at danske turister kommer til at spare penge, når de tager på ferie i Tyrkiet.

Ifølge Nordea er priserne faldet 35 procent på grund af kursfaldet:

- Der er nemlig opstået mistillid til den tyrkiske økonomi. Man har gennem en periode set, at inflationen er steget, og den tyrkiske valuta er svækket, siger Helge Pedersen, cheføkonom for Nordea.

Han har lavet beregningerne på baggrund af priser, der er oplyst hos DUF-rejser. Førhen kostede en øl 10 kroner på en bar og en kebab til hotelværelset 15 kroner i Alanya, der er et yndet turistmål for danskere. Nu har Tyrkiets valutafald medført, at prisen på øl er omkring seks til syv kroner og kebab til hotellet på omkring ni til ti kroner.

Trump har indført sanktioner
Prisfaldet er sket på baggrund af Tyrkiest valutafald fredag. Her faldt deres valutakurs med cirka 20 procent over for den amerikanske dollar. Det sker i forlængelse af, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført sanktioner mod Tyrkiet. Landets myndigheder nægter at løslade en amerikansk præst.

Ifølge cheføkonomen har landets nationalbank forsøgt at redde liraen.

- Den tyrkiske nationalbank, som ellers normalt vil forsøge at begrænse dette ved at sætte renten op, er blevet stoppet af Erdogan (Tyrkiets præsident, red.), fordi han mener, det er dårligt for økonomien, siger Helge Pedersen.

Danske turister og forbrugere i Tyrkiet kan altså nyde godt af de amerikanske sanktioner, da pengene nu rækker længere.

Men trods det generelle prisfald bliver fly- og hotelpriser hos Bravo-Tours ikke billigere, siger rejseambassadør, Stig Elling:

- Hvad end man køber i Tyrkiet, vil det være billigere end før. I butikker, hotellers bar og restauranter vil man særligt kunne opleve et prisfald. Dog er bookinger af hoteller og køb af flybilletter er ikke faldet i pris, siger han.

Ingen konsekvenser herhjemme
Selvom Tyrkiet befinder sig i en valutakrise, skal man ikke frygte for, at det påvirker os danskere herhjemme.

- Aktiemarkederne er faldet globalt, men da den danske samhandel med Tyrkiet er meget begrænset, skal man ikke være bekymret. Men hvis det tyrkiske valutamarked begynder at påvirke de europæiske banker skal man være vagtsom. Men det er slet ikke sket, siger Lars Christensen, økonom og ejer af Markets & Money Advisory.

287 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere