Vildt vejr i vente: Massiv regn eller 25 grader

Ikke alle steder kommer der høj sol søndag - der er risiko for skybrud og torden flere steder i landet

(Arkivfoto: Jens Dresling)
(Arkivfoto: Jens Dresling)

Havde du strøget bikinien eller badebukserne til i dag, skal du nok overveje at have bøjle og gummistøvler klar: sommeren kigger kun forbi på Vestsjælland og midt på Fyn, hvor der kan blive op til 25 grader, mens det våde vejr presser sig på hen mod aftentid.

Sådan lyder det i hvert fald fra DMI, der fortæller, at temperaturerne generelt kommer til at ligge på mellem 17 og 23 grader.

 - Når vi vågner vil det stort set være tørt i hele landet på nær Nordjylland og Vestjylland, hvor der kan være en smule regn. Hen ad dagen er der mulighed for nogen sol i Østjylland, Sønderjylland og Fyn, siger Mette Wagner, vagtchef hos DMI.

Men selvom det lyder godt, er der risiko for våde sko hen på dagen.

Risiko for skybrud

 - Der kommer en kamp mellem det varme og det kolde vejr. Der er risiko for kraftig nedbør og torden i den sene eftermiddag og aften. Det er primært Sønderjylland og Midtjylland, men der kan også komme regn på Fyn, siger hun.

DMI varslede i første omgang risiko for skybrud, men det er søndag morgen ophørt.

 - Der er risiko for torden, og der er risiko for kraftig regn hen mod aften i Midtjylland og Sønderjylland, siger Mette Wagner.

 Koldfronten slapper dog af hen over natten til mandag, der bliver skyet med regn og temperaturer mellem 15-20 grader, mens Bornholm lever op til navnet som solskinsøen med sol og 20-25 grader. Resten af ugen kommer - som det ser ud nu - til at ligge på 15-20 grader.

Når vejret bliver sommerligt, fristes mange til at åbne en kølig dåseøl i solen. Men før du gør det, skal du lige vide, at toppen af en dåse-drik gemmer på en knap så lækker hemmelighed. Se bare her. 

1 af 2 Sommer og sol - her fra Nyhavn. (Arkivfoto: Ole Steen)
2 af 2 (Arkivfoto: Jens Dresling)
16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere