Vildt vejr på vej: Først blæst og så sne

Der kan falde helt op til ti centimeters sne senere på ugen, melder DMI

Arkivfoto: Polfoto/Simon Fals
Arkivfoto: Polfoto/Simon Fals

Her gik man og var lige ved at komme i forårshumør.

Det glæderne er taget på forskud, for senere på ugen vender vinteren stærkt tilbage. Først med vindstød af stormstyrke i store dele af landet og senere med et solidt snedække, der kommer til at falde over et bredt bælte af landet.

Det melder DMI tirsdag morgen.

Risiko for voldsomt vejr
Tirsdag morgen var der udsendt et varsel om risiko for voldsomt vejr, fordi det blæste meget i Nordjylland. Den blæst vender tilbage onsdag aften over samme landsdel.

- Der kan komme kuling og vindstød af stormstyrke over især Vestjylland, Thy, Mors og Vesthimmerland, siger Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Den hårde vind løjer af i løbet af natten, og de vilde vindstød forventes derfor at have forladt os igen torsdag morgen.

- Det er et klassisk vejrsystem, hvor vinden kommer fra vest og bevæger sig østover. Derfor vil det heller ikke blæse så meget ved østvendte kyster, som ved vest- og nordligt vendte, siger Frank Nielsen, der kalder systemet for en motorvej, fordi det bevæger sig hurtigt over landet.

Og så kommer sneen.

Her falder dynen
Danmark kommer til at blive delt i tre dele fra torsdag aften til fredag.

- Der kommer et lavtryk fra de britiske øer, og det skiller landet ad rent vejrmæssigt, siger meteorologen Frank Nielsen.

Det betyder, at der i en bane midt i landet - cirka fra Ringkøbing i nord til Esbjerg i syd og så hele vejen over til Køge og Nordsjælland - kan komme sne.

- Grænsen kan være lidt udvisket, og mængdemæssigt kan det også fordele sig forskelligt. Men jeg vil gætte på, at man kan forvente mellem fem og ti centimeters sne.

- Det står man op til fredag morgen. Derfor skal man være opmærksom i trafikken, siger Frank Nielsen fra DMI.

Nord for sne-bæltet kan man være heldig med forholdsvist klart vejr, mens der i syd falder regn.

- Det er en giftig kombination, som kan give glatte veje om fredagen. Det gælder både i nord og syd, fordi temperaturerne falder fredag, lyder det fra meteorologen.

Temperaturerne placerer sig onsdag og torsdag over plusset på termometret, men natten mellem torsdag og fredag kan der være ned til minus to-tre grader.

Harvey, Irma og nu Maria. Vejret er vildt i øjeblikket - og i fremtiden bliver det endnu værre. Privatfoto Tips og guides Hvis du synes det er slemt nu, så bare vent: Fremtidens uvejr bliver meget værre

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere