Vildt vejr på vej: Varsler torden og skybrud

DMI kalder selv lørdagens vejr for 'en tikkende bombe', der ender med at eksplodere i lyn, torden og massive regnmængder på meget kort tid

Lørdag kan blive varmt, men også våd og med torden. Få forklaringen på det skøre vejr her. Video: Emma Svendsen, Maya Westander.

Det er en sprængfarlig cocktail af et sommervejr, der ligger som en tung, kvælende dyne over Danmark i dag.

28-30 graders varme og lummer luft er ingredienser, der får DMI til at varsle om torden og skybrud.

- Der er et vejrskifte på vej, og lige nu ligger en koldfront ude over Nordsøen, som har retning mod Danmark. På forsiden af det er der regn og torden, og det rammer det vestlige Jylland i løbet af formiddagen, lyder det fra vagthavende meteorolog Bolette Brødsgaard.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er varsel om risiko for skybrud i hele landet, men det er særligt til vestjyderne, der er udsatte, lyder det fra vagthavende hos DMI. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen.
Der er varsel om risiko for skybrud i hele landet, men det er særligt til vestjyderne, der er udsatte, lyder det fra vagthavende hos DMI. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen.
 

- I resten af landet vil det fortsat være lummert, dog med risiko for lokale tordenbyger, der også kan give skybrud. Det er dog særligt vestjyderne, der skal forberede sig på voldsomme regnmængder, og de kan altså opstå ud af det blå.

Meteorologen fortæller, at når koldfronten i løbet af dagen, aftenen og natten bevæger sig ind over landet mod øst, vil der ske det,m at den regn og torden, der ligger på forsiden af fronten, dør lidt ud.

- Og fra søndag vil vi få et noget mere behageligt sommervejr, hvor det bliver lidt køligere, men det er stadig dansk højsommer, så vi vil nok få en 20-22 grader de kommende dage, siger Bolette Brødsgaard, der personligt glæder sig til vejrskiftet.

- Selv om vi nok skal huske paraplyen, når vi skal ud, så kommer vi til at få en meget bedre nattesøvn.

1 af 2 Der er varsel om risiko for skybrud i hele landet, men det er særligt til vestjyderne, der er udsatte, lyder det fra vagthavende hos DMI. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen.
2 af 2 Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning... og lørdagens vejr kræver nok en regnjakke og et par gummistøvler - særligt hvis du befinder dig i den vestlige del af landet. Foto: Ritzau.
72 kommentarer
Vis kommentarer