Vildt vejrfænomen: Ikke set i 18 år

Tropenætter truer både natten til tirsdag og onsdag

Mulige tropenætter og hedebølger - de kommende dage bliver rigtig varme. Hør her DMI's prognose for hele ugen. Producer: Lasse Brøndal

Hvis du allerede har svedt de seneste nætter, kan du godt begynde at finde din sommerdyne frem.

Både natten til tirsdag og onsdag er der nemlig chance for at opleve såkaldte tropenætter, hvilket betyder, at temperaturen vil ligge på den gode side af 20 grader.

- Hvis modellen står rigtigt, kan man omkring Møn og Rønne natten til tirsdag få 20 grader, mens resten af landet vil ligge mellem 17 og 19 grader. Så det bliver varmt, siger vagthavende hos DMI Martin Lindberg til Ekstra Bladet.

Alligevel ser natten til onsdag ud til at blive endnu varmere, lyder det - blandt andet på grund af flere skyer.

- På store dele af Sjælland vil minimumtemperaturen ligge på 20 grader, så der er gode chancer for regionale tropenætter, siger Lindberg.

Rekord
De glohede nætter er da også et særsyn på denne tid af året.

Faktisk har vi ikke haft en så sen tropenat siden 2001, lyder det fra DMI's klimatolog i en mail til Ekstra Bladet.

Ifølge TV2 skal vi dog endnu længere tilbage for at finde en tropenat på denne tid af året.

Dengang målte man 23 grader på en målestation på Christiansø ved Bornholm. Her kom temperaturen aldrig under 23 grader, hvilket også er den varmeste nat målt i dansk vejrhistorie.

DMI skriver videre, at det er kompliceret at dykke så langt tilbage, men bekræfter, at TV2's udtalelse lyder 'sandsynlig'.

175 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere