Ville bare ha' 'likes': Bestiger London-vartegn - og fremkalder kaos

Vovehalsen har ikke fået mange nye fans ud af sit stunt, tværtimod

Se CassOnlines nervepirrende bestigning af Tower Bridge her. I bunden af artiklen kan du se den fulde video, hvori man følger hans dag inden bestigningen,

Youtuberen CassOnline havde formentlig håbet på tonsvis af positive tilkendegivelser og nye abonnementer ved at bestige den berømte Tower Bridge i London, men i så fald har hans stunt ikke haft den ønskede effekt. Tværtimod, faktisk, skriver London Evening Standard.

Da han lørdag filmede sig selv bestige den ikoniske bro, tiltrak det nemlig opmærksomhed fra både forbipasserende og politiet, og i omkring et kvarters tid stod trafikken på broen stille mens ordensmagten ventede på at CassOnline ville komme ned igen. Da det endelige skete, var det til tilskuernes store jubel.

Politi advarer efterabere
- Vi blev kaldt ud til Tower Bridge kort før klokken 16 lørdag 21. januar af bekymrede borgere angående en mand, der besteg den ene side af broen, fortæller en talsmand for Londons politi til London Evening Standard.

Talsmanden oplyser at man tilbageholdte og afhørte manden, men at der ikke blev foretaget nogen anholdelse, og så advarer han andre mod at efterligne stuntet.

- Selvom offentligheden ikke har lidt gene eller overlast, advarer vi på det kraftigste mod at kopiere den her slags opførsel og trænge ulovligt ind på ejendom.

- Ikke alene påvirker det andre som bruger ejendommen, men alle der prøver, risikerer at forårsage alvorlig skade på sig selv, lyder advarslen.


Alain Robert blev kendt som 'Frankrigs Spiderman' længe før enhver med et GoPro-kamera kunne sætte livet på spil for Youtube-visninger. Her bestiger han en 152 meter højt bygning i Paris.

Like-jagten slog fejl
Hvis CassOnline havde håbet på 'likes' for sit stunt, gik han i den grad galt i den engelske millionby, da han valgte at bestige Tower Bridge.

Opmærksomhed har han til gengæld fået masser af, da brugere af det sociale medie Reddit har delt videoen med stuntet, men ikke af den grund som manden bag kunne ønske sig.

I stedet for at hylde ham, retter Reddit-brugerne ifølge London Evening Standard nemlig en voldsom kritik mod CassOnline for hans farlige handlinger.

'Valgte en af de nemmeste ting i London at 'bestige' (kravlede, men kunne mere eller mindre have gået op ad den) for at lave en video til Youtube. Forårsagede formentlig også en del forstyrrelser hos Londons allerede overbelastede beredskabstjenester. Godt gået, makker', skriver en bruger, som tydeligvis ikke er imponeret over stuntet.

'Og det er sådan et spild af politiets tid, fordi en eller anden narrøv vil optage en skide vlog og få nogle visninger', tilføjer en anden.


Se den lange version af videoen her, hvor man følger CassOnline dagen igennem før han bestiger broen. Hvis du kun vil se selve bestigningen, skal du se videoen over artiklen.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere