Vinderen af 50 millioner har ikke meldt sig endnu

Lottovinderen fra Frederiksberg Center har endnu ikke indløst sin millionkupon

(Polfoto)
(Polfoto)

Hvis vinderen af den 50 millioner kroner store gevinst, der lørdag aften blev trukket i Føtex i Frederiksberg Center, har tænkt sig at komme og indløse sin kupon i løbet af søndagen, så vil personen blive mødt med fest og farver.

- Vi er i butikken fra kl.9.30, hvor vi har pyntet op for at fejre denne store gevinst, fortæller siger Karen Minke, der er kommunikationsmedarbejder i Danske Spil.

Dog er vinderen ikke tvunget til at give sig til kende, hvis personen ønsker at være anonym.

- Hvis man ikke ønsker det store hurlumhej, så er man jo ikke tvunget til at indløse sin kupon det sted, hvor man har købt den. Man kan gå ind i en hvilken som helst Lotto-forhandler, siger Karen Minke, der er kommunikationsmedarbejder i Danske Spil.

Hun forklarer desuden, at det ikke fremgår af ens lottokupon, at man har vundet den helt store gevinst.

- Der kommer ikke fyrværkeri og trompetfanfarer ud, hvis der er en milliongevinst på ens kupon. På alle gevinster på over 10.000 får man besked om, at man skal kontakte Danske Spil. Der får man så af vide, hvor meget, man har vundet, lyder det.

Karen Minke fortæller kl. ca. 9.35 at vinderen hverken har indløst sin kupon, eller har kontaktet Danske Spils kunderservice.

- Vi kan køre sådan nogle søgninger på vinderkuponen - og så har jeg sagt til vores Kundeservice, at de skal kontakte mig, så snart de hører noget. Det er så spændende, lyder det.

0 kommentarer
Vis kommentarer