Vindmølle løbet løbsk: Kan ikke stoppe den

En vindmølle på Mors er gået amok, og trods gentagne forsøg har politiet ikke haft held med at stoppe vindmøllen

Følg Samfund

Politiet på Mors har torsdag forgæves forsøgt at stoppe en vindmølle, som er løbet løbsk.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Først forsøgte politiet sammen med et redningshold fra Nørre Vorupør at standse vindmøllen ved at skyde en 35 tons trosse henover vingerne, men den tunge trosse knækkede.

Herefter forsøgte politiet og redningsholdet i stedet med afskydning af en såkaldt 'vrap', men heller ikke det forsøg kunne stoppe den løbske vindmølle.

Til sidst var der ikke andet for end at lade vindmøllen fortsætte under bevogtning, oplyser politikredsen.

Forventer vingerne ryger af
Politiet forventer i stedet, at vingerne vil ryge af i løbet af torsdag aften, skriver TV Midtvest.

- Det har været en alternativ opgave, og vi taber altså til naturen. Det er svært at vinde over vinden, siger Kent Hansen, der er indsatsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest. 

Selvom vindmøllen kører derudad, er der ikke fare mennesker eller boliger i området. Politiet har fastsat en sikkerhedsafstand til vindmøllen på 300 meter.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby