Vinhøst blev til vodkahøst

De voldsomme skovbrande i Californien førte til, at en vinfarmers vindruer blev røgforurenede og ubrugelige. Nu er de blevet til vodka

Smoke Point vodka. Druerne skulle rigtigt have været en flaske Merlot eller Malbec. Foto: Ritzau Scanpix
Smoke Point vodka. Druerne skulle rigtigt have været en flaske Merlot eller Malbec. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Der var vist en gang en mand som påstod, at han kunne lave vand til vin.

Nu er der helt sikkert en mand, som laver vin til vodka. Eller i hvert fald vindruer til vodka.

Manden hedder Nicolas Quille, og han er chef for vinproduktionen og operations officer for Crimson Wine Group, der ejer Pine Ridge Vineyards i Californien.

Smag af askebæger
Efter Californien blev hærget af skovbrande i 2017, fandt Quille ud af, at druer ikke har godt af røgen. Altså medmindre man gerne vil have vin, der smager af flydende askebæger. Det fortæller han til Reuters.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Ødelagt vinmark i Napa efter en skovbrand. Foto: Ritzau Scanpix
Ødelagt vinmark i Napa efter en skovbrand. Foto: Ritzau Scanpix
 

Men da Californien blev ramt af en skovbrand igen i 2020, var han ikke hurtig nok i forhold til sine nye druer. Igen kunne de ikke bruges til vinproduktion.

Normalt høster Quille Merlot og Malbec druer i Pine Ridge Vinyards i Napa-området i Californien.

Men høsten i 2020 blev altså ikke til en vinhøst - i stedet blev det en vodkahøst. Quille besluttede ikke at smide de ødelagte druer ud, men i stedet søge et samarbejde med Hangar 1 Vodka.

Overskud til velgørenhed
Det krævede ikke mange samtaler for de to virksomheder om at finde en løsning. Ud af samarbejdet er der nu kommet en 'skøn vodka, som er nem at sippe til', lyder det fra Hangar 1 Vodkas marketingschef, Emily Webster.

Vodkaen hedder Smoke Point, og alt overskuddet går til California Fire Foundation, som bekæmper skovbrande i Californien. 

- Teksturen er virkelig rar. Den er blød. Man får næsten en smag af grill på afstand - altså som om der er nogle, der bruger kul et sted, fortæller en bartender, Michael Kudra, fra San Francisco til Reuters.

Quille er fortrøstningsfuld i forhold til vinproduktionen i fremtiden, hvis vodkaproduktionen kan kompensere for tabet en smule.

Forskere mener, at de udbredte skovbrande skyldes lange tørkeperioder og for varme temperaturer, som skyldes klimaforandringer.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.