Der er god grund til at tage det roligt, når du skal ud i trafikken torsdag morgen. Lokalt kan vejene nemlig være rigtig glatte, fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Dan Nilsvann til Ekstra Bladet.
- Vejtemperaturen er generelt over frysepunket i hele landet, men lokalt kan den være tæt på frysepunktet. Det har været en ret kølig nat med temperaturer mellem frysepunktet og to graders varme. Og jeg kan heller ikke udelukke, at der kan være kommet nogle slud eller tøsne i nat, siger meteorologen.
Centrale Jylland
Det er specielt det centrale Jylland, hvor billister og andre trafikanter skal være opmærksomme. Men skyer i hele landet i nattens løb gør, at hele landet er udsat.
- Når solen står op, stiger temperaturen også ret hurtigt. Og den sne, som er kommet, vil forsvinde, men det giver stadig anledning til, at man tager det roligt her i morgentrafikken. Der kan lokalt være glat, siger Dan Nilsvann.
Resten af tordagen bliver vejret ikke noget at juble over. Det er skyer og byger, som kommer til at dominere dagen, og der kan også komme hagl og torden flere steder i landet, fortæller meteorologen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.