Viral julereklame til 420 kr. efterlader seerne i tårer

Den hjerteskærende video om en mors besked fra graven er lynhurtigt blevet set over seks millioner gange

Denne rørende video har kostet 420 kroner at lave. Den er en reaktion på John Lewis' nye julereklame, som har kostet 59 millioner kroner. Video: Phil Beastall

Traditionen tro udsendte det britiske stormagasin John Lewis i midten af november sin årlige julereklame.

Reklamen, der er produceret med et budget på 59 millioner kroner, handler i år om en lille dreng, der får et klaver i julegave og har ingen ringere end Elton John på rollelisten.

Youtube er den flot producerede kortfilm på ni dage blevet vist over 10 millioner gange. Men nu har den fået skarp konkurrence af en anden video med omtrent det samme budskab. Det skriver blandt andre Independent.

Det er den professionelle 32-årige filmskaber Phil Beastall, der som en reaktion på stormagasinets gigantproduktion lagde sin egen variant, der har kostet cirka 420 kroner at producere, op på sin Facebook-side.

Behøver ikke stort budget
Videoen med skuespiller Chris Ilston i hovedrollen gik lynhurtigt viralt på det sociale medie, hvor den indtil videre er blevet set over 6,6 millioner gange.

Kortfilmen handler om en mand, der utålmodigt går hele december og venter på jul. I første omgang tror seeren, at det er fordi, han glæder sig til at pakke gaver op og få nye ting. Men til sidst indser man, at der er helt andre og meget mere følsomme ting på spil for hovedpersonen.

Denne julereklame for det britiske supermarked Iceland blev fundet for politisk, og bliver derfor ikke vist i tv op til jul. Det har gjort mange folk rasende.

Forbrug - 20. nov. 2018 - kl. 16:19 Se den her: Forbudt julereklame medfører gigantisk shitstorm

Se den rørende video i toppen af artiklen.

Siden den gik viralt fra Phil Beastalls Facebook-side, har flere i kommentarfeltet ytret ønske om, at han skal producere næste års julereklame for John Lewis.

- Folk lader til at kunne lide min film, fordi det er historien, der skinner igennem. Man behøver ikke altid have et stort budget, bare en effektfuld fortælling, som får budskabet igennem, siger filmproducenten, der kommer fra Tewkesbury i Gloucestershire, til Independent.

 

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere