Viralt hit: Derfor uddeler muslim kram på gaden

19-årige Zerak Satari har taget kampen op mod fordomme på en noget utraditionel måde. Det kan ses i en ny viral video, der hitter på Facebook

Her kan du se et uddrag af de kram, som Zerak Satari fik
Følg Samfund

Det er over en uge siden, at terrorangrebet i København fandt sted. Nu har den 19-årige htx-studerende Zerak Satari fra Sønderborg taget kampen op mod de fordomme, der måtte opstå i kølvandet på angrebet.

- Jeg er muslim, men jeg bliver stemplet som terrorist. Jeg stoler på dig, stoler du på mig? Så giv mig et kram.

Sådan lyder meldingen fra den 19-årige htx-studerende, som lige nu hitter i en viral video fra Facebook, hvor han beder tilfældigt forbipasserende om at kramme ham.

Ordene står skrevet på et skilt, hvor han med bind for øjnene og armene ud til siden er klar til at modtage de kram, der måtte komme.

Som de fremgår af videoen er det både børn, ældre og personer med muslimsk og dansk baggrund, der krammer den 19-årige muslim.

Vennerne filmede folks reaktioner på hans utraditionelle stunt tirsdag foran Føtex i Perlegade i Sønderborg.

Zerak Satari er både meget glad for de kram, han har fået, og at folk nu ivrigt ser og deler hans video på facebook, fortæller han.

- Jeg lavede videoen for at sprede det budskab, der står på skiltet. Jeg har selv oplevet, at folk er begyndt at kigge en lille smule skævt til mig både på gågaden i Sønderborg og i skolen, men mest på gaden, pointerer han.

Her kan du se hele den fem minutter lange video

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.