Virkelighedens Scooby Doo: Mød den store hund, der er bange for alt

To år gamle Presley vejer ti gange så meget som de hunde, der gør ham mest bange

Presley måler næsten en meter til skulderen. Men den er tydeligvis intetanende om, hvor stor den er. (Foto: Caters)
Presley måler næsten en meter til skulderen. Men den er tydeligvis intetanende om, hvor stor den er. (Foto: Caters)

Den to år gamle Grand Danois Presley vejer 85 kilo og måler over 180 centimeter, når han står på bagbenene.

Men den store hund, som bor med sin ejer, 47-årige Sian Barrett, i den britiske region West Midlands, er tilsyneladende helt ubevidst om sin størrelse.

Presley har i løbet af sit korte liv fået tilegnet sig kælenavnet Scooby Doo på grund af sin lighed med den evigt ængstelige, tegnede antihelte-hund, som er kendt fra en lang række tegnefilm.

Kira Eggers er selv ejer af en grand danois. (Foto: Jan Unger) Video Nyheder Rasende Kira: Hundemishandlere lyver folk op i ansigtet

Det skriver det britiske nyhedssite Metro.

Ifølge Presleys ejer er den store hund nemlig ’bange for alt’. Især små hunde har det med at gøre den bange.

- Jeg har været nødt til at gemme plastikposerne for ham, fordi han er bange, siger Sian Barrett, som til daglig driver en dyreudstyrs-forretning.

Der er flere grunde til, at hunde har det med at tilte hovedet til den ene side, mens de kigger intenst på dig. (Foto: Colourbox) Samfund Derfor lægger din hund hovedet på skrå

- For nylig tog jeg Presley med hen i en park, og han blev skræmt af en West Highland Terrier, som er lillebitte i forhold til ham, fortsætter hun og fortæller, at den 85 kilo tunge hund nægtede at komme tilbage før den lille terrier var væk fra parken.

Forskere har set nærmere på huskattes personlighed. Det viser sig, at du skal være glad for, at din kat ikke er større, end den er. (Foto: Jan Unger) Samfund Sandheden om din kat: Den planlægger at slå dig ihjel

Sian Barrett gætter selv på, at hunden er blevet en ’mors dreng’ fordi hun har haft den hos sig lige siden den blev født. Udover at være til stor morskab for sin ejer, har virkelighedens ’Scooby Doo’s adfærd også en anden stor fordel. Hans rolige sind betyder nemlig, at han er i stand til at opmuntre børn, når de får vredesanfald.

Desuden, fortæller Sian Barrett, er det de færreste mennesker, som kan stå for den gigantiske bangebuks, så Presley mangler aldrig klap og kærlighed.