Virksomhed betaler kvinder for at gå i lårkort

En russisk virksomhed tilbyder de kvindelige ansatte en lille bonus, hvis de ifører sig korte nederdele, når de går på job

Det er denne folder, der opfordrer kvinder til at gå i kortere nederdele frem for bukser. Foto: Tatprof
Det er denne folder, der opfordrer kvinder til at gå i kortere nederdele frem for bukser. Foto: Tatprof

Tatprof, der er en russisk virksomhed, der producerer aluminium, kører i øjeblikket en kampagne, de kalder 'feminitets-marathon' frem til 30. juni.

De kvindelige ansatte, der ifører sig en lårkort nederdel 'ikke længere end fem centimeter over knæet' får en lille bonus oven i deres normale løn på 100 rubles, svarende til 10 danske kroner.

Det skriver britiske BBC.

For at kunne gøre krav på bonusen, så er det et krav, at kvinderne sender en billede af sig selv til virksomheden.

Initiativet har ikke overraskende vakt harme på de sociale medier, hvor flere har kaldt det en 'forfærdelig måde at behandle kvinder på'.

Den feministiske blogger og journalist Zalina Marshenkulova kalder Tatprofs initiativ 'nyheder fra middelalderen' på sin Telegram kanal.

Leverandør til store sportsbegivenheder
Virksomheden har været leverandør til både Vinter OL i Sochi i 2014 og sidste sommers VM-slutrunde i Rusland. Ifølge BBC afviser de anklagerne om sexchikane og fortæller, at 60 kvinder allerede har taget imod opfordringen.

'Mange kvinder tager automatisk bukser på på arbejde, og vi håber at denne kampagne kan skabe opmærksomhed om, at det er en mulighed for dem at føle sig feminine ved at tage en nederdel eller kjole på', skriver BBC.

Initiativet er ikke den eneste, som virksomheden har på tegnebrættet for at få de kvindelige ansatte til at føle sig mere feminine. Et andet initiativ er en konkurrence, der går på, hvem der er den hurtigste til at lave dumplings, som er små dejpakker med fyld.

Bagmanden bag ideerne er ifølge Anastasia Kirillova, der er ansat i virksomhedens afdeling for virksomhedskultur og intern kommunikation, den administrerende direktør Sergei Rachkov, skriver BBC.

'Han er meget opmærksom på forholdet mellem de forskellige køn, og han ønsker virkelig at bibeholde de kvindelige medarbejderes feminitet. Han vil gerne undgå, at de unge kvinder får herrefrisure, eller begynder at gå i bukser og i stedet fokuserer på at opdrage børn.'

Men det er ikke kun kvindernes beklædning, som Tatprof fokuserer på. I sidste uge blev der afholdt en konkurrence i armhævning for de mandlige medarbejdere.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere