Virksomhed i modvind: Hængte ansøger ud for bikini-billede

Virksomheden Kickass Masterminds er kommet i strid modvind på de sociale medier

Emily Clow blev hængt ud af Kickass Masterminds for dette billede - men det gik værst ud over dem selv. Foto: Emily Clow / Instagram
Emily Clow blev hængt ud af Kickass Masterminds for dette billede - men det gik værst ud over dem selv. Foto: Emily Clow / Instagram

Emily Clow fra Austin i den amerikanske stat Texas sendte en jobansøgning til virksomheden Kickass Masterminds, men så fik hun sig noget af et chok.

Virksomheden delte nemlig efterfølgende et billede fra Emily Clows private profil på deres Instagram-story, hvor hun er iført en bikini, og i en tekst forklarer de, at de finder billedet 'uprofessionelt'.

Det skriver flere medier, heriblandt BBC og The Sun.

'Del ikke dine sociale medier med en potentiel arbejdsgiver, hvis det her er indholdet på dem. Jeg leder efter en professionel marketingmedarbejder - ikke en bikinimodel'

'Gå videre med dit dårlige selvværd og gør, hvad du vil, i privaten. Men det gør dig ikke nogen tjeneste i forhold til at finde et professionelt job,' skrev Kickass Masterminds i deres story, som senere blev taget ned på opfordring af Emily Clow.

Læs teksten ved at klikke på billedet i opslaget. Artiklen fortsætter under opslaget ...

Delt på Twitter
Emily Clow tog et skærmbillede af virksomhedens story, som hun efterfølgende valgte at dele på Twitter. Til billedet skrev hun en kort tekst om den opførsel, hun var blevet udsat for.

'Jeg blev objektificeret i dag af en virksomhed på grund af et billede af mig i en bikini. De påstår, at det fik mig til at fremstå 'uprofessionel'. De tog et skærmbillede af mit billede, delte det på deres Instagram-story og hængte mig ud.'

'Jeg er stadig chokeret over, at virksomheden håndterede det på sådan en måde,' skrev hun i opslaget.

I modvind
Efter Emily Clows opslag på Twitter er Kickass Masterminds havnet i strid modvind på de sociale medier. Derfor har de valgt at lukke deres konti på både Facebook og Twitter, mens deres Instagram-konto er blevet gjort privat.

Virksomhedens hjemmeside er desuden også lukket ned i øjeblikket.

Til BBC fortæller Sara Christensen, som er direktør hos Kickass Masterminds, at de har valgt at lukke kontiene på grund af de mange henvendelser fra folk, som har læst om sagen.

- Vi har lukket vores sociale konti og hjemmeside, fordi vi har modtaget talrige dødstrusler og tusindvis af chikanerende beskeder, siger hun.

252 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere