Virolog-forslag: Du ville hurtigt kunne lægge sygehusene ned

To profilerede corona-eksperters forslag om at stramme restriktionerne får kølig modtagelse hos økonom og ekspert i sundhedsøkonomi

Professor Jens Lundgren er blandt de eksperter, der rådgiver myndighederne om håndteringen af coronavirus. Men hans seneste forslag får kølig modtagelse. Foto: Valdemar Ren
Professor Jens Lundgren er blandt de eksperter, der rådgiver myndighederne om håndteringen af coronavirus. Men hans seneste forslag får kølig modtagelse. Foto: Valdemar Ren
Følg Samfund

Vaccinerede personer bør ligesom uvaccinerede personer også gå seks dage i karantæne hvis de er nær kontakt til en smittet.

Sådan lyder meldingen fra to flittigt citerede corona-eksperter til TV 2, der altså vil have ændret de nuværende regler om, at vaccinerede blot skal teste sig på fjerde- og sjettedagen, hvis de er nær kontakt til en person smittet med coronavirus.

Udmeldingen kommer i kølvandet på hastigt stigende smittetal med den nye coronavariant omikron og en frygt for, at et allerede presset sundhedsvæsen vil bukke under.

Men forslaget fra Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet (KU) og overlæge på Rigshospitalet, og Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, får en kølig modtagelse hos andre eksperter.

- Du ville hurtigt kunne lægge sygehusvæsenet ned med det forslag, og det er faktisk ret sårbart for tiden. Det kliniske personale er allerede udsat for en ekstra risiko for at blive smittet. Hvis en nær kontakt så skal være hjemme i en uge, så vil situationen være endnu værre, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Sådan ser de aktuelle smitte- og vaccinetal ud.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Konsekvenser
Han sidder ligesom Jens Lundgren og Viggo Andreasen i det udvalg af eksperter, der rådgiver myndighederne om corona-håndteringen. Han efterlyser proportioner i forslaget fra hans to kolleger.

- Til mine kolleger med sundhedsfaglig baggrund vil jeg sige, at de måske i højere grad skal tænke konsekvenserne igennem, inden de melder noget ud. For der bliver jo med god ret lyttet til dem. Men de risikerer jo på sigt, at folk lader være med at lytte, hvis det ikke giver mening, siger Jes Søgaard.

Han så gerne, at eksperterne i den såkaldte referencegruppe, der rådgiver regeringen, vendte eventuelle forslag i gruppen, inden man meldte noget ud offentligt.

Men han anerkender samtidig, at forslaget meget vel kan være det rigtige at gøre set ud fra et virologisk synspunkt, og han understreger, at situationen er alvorlig.

Konsekvenserne ved at kræve, at alle nære kontakter skal gå i karantæne kan dog være vidtrækkende også udenfor sundhedsvæsenet. Ifølge Viggo Andreasen fra RUC, så har man i gennemsnit seks nære kontakter.

Og hvis SSI's prognose om, at vi snart runder 10.000 daglige smittede med coronavirus, vil man i så fald ende med, at 60.000 nære kontakter dagligt skal være i karantæne i mindst seks dage.

Efter seks dage, vil der være 360.000 nære kontakter i karantæne.

Økonomien
Det vil formentlig også kunne ramme andre kritiske funktioner som politi- og brandvæsen, men også den i forvejen brandvarme økonomi vil blive ramt negativt.

- Hvis man tænker over forslagets effekt på en byggeplads med en smittet, så forsinker det jo byggeriet. Så det vil kunne få ret store konsekvenser for mange erhvervsdrivende oveni en situation, hvor de i forvejen er presset på arbejdskraft, siger Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Han understreger dog, at det også er vigtigt at håndtere smittespredningen.

Vil starte debat
Jens Lundgren mener imidlertid ikke, at hans forslag er for enøjet fokuseret på at bekæmpe smittespredningen. I stedet er myndighedernes anbefaling i dag, at nære kontakter til omikron-smittede går i karantæne, og der er behov for en debat om håndteringen, fortæller han.

- Alle kan jo regne ud, at hvis der lige pludselig er 20.000 eller 50.000 smittede, der har et givet antal kontakter, så paralyserer vi jo samfundet. Men det ville vi komme til at gøre under alle omstændigheder, hvis vi tillader denne her eksponentielle vækst i omikron-smitten, siger Jens Lundgren.

- Men Viggo Andreasen siger, at man i gennemsnit har seks nære kontakter. Så hvis 10.000 smittes hver dag, så er det efter seks dage 360.000 nære kontakter, som skal isolere sig. Det kan du vel godt se er helt ekstremt mange mennesker?

- Jeg kan godt regne de her ting ud.

- Men så vil det vel også paralysere samfundet, fordi der allerede er så mange smittede nu?

- Jeg siger det lige igen. Jeg forsøger at få startet en diskussion af, hvad strategien er ved omikron. Og den måde, som omikron er håndteret på indtil nu, der adresserer man ikke, at man har set det her voldsomme opsving i smitten, siger han.

Han fortæller videre, at han har rådført sig med kolleger, inden han fortalte om forslaget. Viggo Andreasen erkender dog, at strategien med at sætte nære kontakter i karantæne er 'ved at løbe fra os'.

- Det er helt rigtigt, at antallet af nære kontakter lige pludselig bliver voldsomt stort – både på vores sygehuse og andre steder. Isolationen af nære kontakter skal i så fald erstattes af nogle andre tiltag, der kan begrænse smittespredningen, og de generelle restriktioner er mere kedelige, siger han.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.