Virtuos i chok: Flyttemænd tabte flygel til 1,3 mio.

Et unikt flygel til en værdi af 1,3 millioner kroner blev ødelagt, efter flyttemænd mistede grebet, skriver the Guardian

Angela Hewitt, en verdensberømt pianist, spiller Bach og Beethoven på det dyrebare klaver. Foto: Ritzau Scanpix
Angela Hewitt, en verdensberømt pianist, spiller Bach og Beethoven på det dyrebare klaver. Foto: Ritzau Scanpix

Den canadiske klassiske pianist Angela Hawitt begræder tabet over det unikke klaver, som hun beskriver som sin 'bedste ven'. Det skriver The Guardian.

Hawitt havde netop været med klaveret i Berlin til optagelse af Beethoven.

Det dyre uheld skete, da flyttemændene forsøgte at løfte det 590 kg tunge flygel op på en vogn. Faldet slog klaverets jernramme skæv og fik låget til at splitte i to. Det stod ikke til redde.

- Det giver ikke mening, finansielt eller artistisk, at genopbygge flyglet. Det er 'kaput', siger Hawitt.

Flyglet med navnet F278 Fazioli havde en værdi på 150.000 pund svarende til 1,3 millioner kroner. Det blev bygget i Venedig i starten af 00'erne.

Det var unikt, da det havde fire pedaler. Producenten Paolo Fazioli siger, at han aldrig vil lave flygler med fire pedaler igen, da det var 'skidesvært at lave'.

Flyttemændene, der var specialiseret i transport af musikinstrumenter, havde i 35 år aldrig oplevet noget lignende.

- Hun er en flyglets gudinde. Hvis det gik på auktion før ulykken, ville det kunne give en meget stor fortjeneste, siger Terence Lewis, der er leverandør af det berømte instrumentmærke.

128 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere