VM afgjort: Her er verdens bedste hotdog

Seks top-kokke dystede mandag mod hinanden i kampen om at lave verdens bedste hotdog

Dommerne smager sig frem til vinderen af årets uofficielle VM i hotdog-konkurrence. Foto: Philip Davali
Dommerne smager sig frem til vinderen af årets uofficielle VM i hotdog-konkurrence. Foto: Philip Davali

En død indianer i kano, nissearm med benskinner eller Karl Stegger i åben kiste.

Der findes mange hotdog-varianter rundt om i de danske pølsevogne.

Mandag aften indtog nogle af verdens bedste kokke fra Michelin-kronede restauranter hver en pølsevogn på Israels Plads i København. Her gav de deres bud på verdens bedste hotdog.

Det er Copenhagen Cooking & Food Festival, der har givet anledning til det uofficielle verdensmesterskab, hvor almindelig dødelige for 100 kroner kan købe en voucher til en hotdog.

Bevares, pengene gik til det velgørende formål Food For Souls, der skal styrke kampen mod madspild, og således opmuntret kunne deltagerne og dommere mæske sig i hotdogs fra seks forskellige deltagere.

Himlen havde svært ved at beslutte sig for, om det skulle regne eller holde tørt. Det forhindrede dog ikke folk i at møde op til det uofficielle VM i hotdog. Foto: Philip Davali
Himlen havde svært ved at beslutte sig for, om det skulle regne eller holde tørt. Det forhindrede dog ikke folk i at møde op til det uofficielle VM i hotdog. Foto: Philip Davali
 
- Skal vi ikke prøve den der, lyder det fra en kvindelig gæst, der hiver sit mandlige bekendtskab med over i en af boderne.

Anderledes er det for en anden, der lige nøjagtigt når at læse én ingrediens højt, inden han vender om og skynder sig videre.

Grønlandske Bolette Juhl fra Nuuk var begejstret for årets hotdog: - Det er jo et helt måltid! (Foto: Ernst van Norde) Samfund - 3. sep. 2017 - kl. 20:59 Pølsemester Flink vandt DM i hotdog

Sjov og spas
Morten Krogholm, der er køkkenchef hos Kokkeriet, er en af de velrenommerede kokke, der har taget udfordringen op.

 Morten Krogholm, køkkenchef Kokkeriet (i midten), var en af deltagerne da Top Dog Charity 2018 afholdte VM i Hotdog som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival . Foto: Philip Davali
Morten Krogholm, køkkenchef Kokkeriet (i midten), var en af deltagerne da Top Dog Charity 2018 afholdte VM i Hotdog som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival . Foto: Philip Davali
 
- Det er sjov og spas. Det er bare sjovt at være med, og så er der selvfølgelig lidt prestige i at være med, fortæller han til Ekstra Bladets udsendte.

Sammen med den syriske kok Sharon Salloum har han sammensat en hotdog, der kombinerer danske råvarer og mellemøstlig inspiration.

- Smager jeres hotdog bedre, end den traditionelle danske hotdog?

- Det ved jeg ikke rigtig, men den er anderledes end dem, du ellers kan købe.

- Hvilken foretrækker du selv?

- I dag foretrækker jeg min egen, lyder det med en umiskendelig latter.

Verden på vrangen - 6. jul. 2017 - kl. 16:49 72 hotdogs på 10 minutter: VM afgjort

Lækkert med cocio
En af de gæster, der har set frem til at smage verdens bedste hotdog, er Karsten Nielsen. Da Ekstra Bladet møder ham ved et nærliggende bord-bænke-sæt, er han ganske fornøjet.

Karsten Nielsen var ikke i tvivl om, at han vender tilbage næste år, når der igen afholdes VM i hotdog. Foto: Philip Davali
Karsten Nielsen var ikke i tvivl om, at han vender tilbage næste år, når der igen afholdes VM i hotdog. Foto: Philip Davali
 
- Jeg har fået to hotdogs. En fra Jordnær og så en fra den argentinske. Den fra Jordnær var klart den bedste. De er virkelig gået all-in. Den var med trøffel og andefedt, og så fik man også en cocio med.

Begejstringen var lidt mere afmålt hos Søren Skjelbo, der står og tager bestik af situationen. Han har allerede spist sushi i torvehallerne, men der er jo altid plads til lidt mere, som han siger.

Søren Skjelbo var rundt og snuse til de forskellige boder. da Ekstra Bladet mødte ham, var han ikke helt overbevist om konceptet, men han ville heller ikke afvise, at der kunne klemmes en hotdog ned. Foto: Philip Davali

- Jeg skal indrømme, at jeg så en komme gående med en hotdog, og jeg nåede lige at tænke: den skal jeg have.

- Så fandt jeg ud af, at den var med svinehjerter og noget svinekæbe, der var lavet til pølse, lyder det fra Søren Skjelbo med en dårligt skjult væmmelse.

Nicolai Damgaard var til stedet i embeds medfør, men det holdt ham ikke tilbage fra at smage på de delikatesserne. Hele seks hotdogs nåede han op på.

- Jeg har en meget stor kærlighed for hotdogs. Jeg spiser gerne to-tre styks om ugen.

Nicolai Damgaard nåede at fortære seks hotdogs - en fra hver bod. Det aftvang respekt fra konferencier Timm Vladimir. Foto: Philip Davali
Nicolai Damgaard nåede at fortære seks hotdogs - en fra hver bod. Det aftvang respekt fra konferencier Timm Vladimir. Foto: Philip Davali
 
Han roser briternes bud på verdens bedste hotdog, men hælder mest til danskernes udgave.

Argentina på hotdog-kortet
Regnen fik efterhånden, som arrangementet skred frem, godt fat, og selvom konferencier Timm Vladimir gjorde sit bedste for at snakke solen frem, så var det meget optimistisk, da han kort før vinder-ceremonien proklamerede, at regnen var på nippet til at stoppe.

Et dommerpanel bestående af fire personer med forstand på at tygge var ikke i tvivl, da vinderes skulle kåres.

Argentinske Gabriella Lafuentes bud på den klassiske spise i form af en grillet pølse af lam toppet med chimichurry, tzatziki og creole krydderi blev således verdens bedste hotdog.

Gabriella La Fuente, ejer af vinderrestauranten El Baqueano, da Top Dog Charity 2018 holder VM i Hotdog som en del af Copenhagen Cooking & Food. Foto: Philip Davali
Gabriella La Fuente, ejer af vinderrestauranten El Baqueano, da Top Dog Charity 2018 holder VM i Hotdog som en del af Copenhagen Cooking & Food. Foto: Philip Davali

Og sådan ser verdens bedste hotdog anno 2018 ud. Foto: Philip Davali
Og sådan ser verdens bedste hotdog anno 2018 ud. Foto: Philip Davali
 
104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere