Vold mod lærere i skolen sker oftest om eftermiddagen

45 procent af underviserne i folkeskolen har inden for det seneste år været udsat for vold eller trusler

Vold og trusler om vold finder typisk sted om eftermiddagen og i situationer, hvor eleven på den ene eller anden måde kan føle sig presset. Det kan være af faglige krav oven på en lang skoledag. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vold og trusler om vold finder typisk sted om eftermiddagen og i situationer, hvor eleven på den ene eller anden måde kan føle sig presset. Det kan være af faglige krav oven på en lang skoledag. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Elever, der slår, sparker og skubber deres lærer. Andre truer med at kaste med genstande eller overfuser læreren med verbale trusler som: 'Jeg slår dig ihjel'.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt 2300 lærere og pædagoger svarer 45 procent, at de har været udsat for vold eller trusler mindst en gang inden for det seneste år.

29 procent oplyser, at de er blevet slået, 28 procent skubbet, og 26 procent er blevet sparket.

Bag undersøgelsen står Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Her forklarer seniorforsker og psykolog Lars Peter Andersen, at risikoen for underviserne er størst sidst på dagen.

- Vold og trusler om vold finder typisk sted om eftermiddagen og i situationer, hvor eleven på den ene eller anden måde kan føle sig presset.

- Det kan være, at læreren stiller faglige krav eller sætter grænser for elevens adfærd, siger Lars Peter Andersen.

Undersøgelsen viser desuden, at det er lærere, der underviser de mindste fra 0. til 3. klasse, som især oplever, at elevernes lunte kan være kort.

Mens cirka hver anden lærer i indskolingen har været udsat for vold eller trusler, så drejer det sig om 10 procent af lærerne i de ældste klasser.

I Danmarks Lærerforening peger næstformand Dorte Lange på, at når problemet er størst i indskolingen, så skyldes det, at mindre børn kan have sværere ved at udtrykke sig med ord end elever i de større klasser.

Derfor kan de være hurtigere til i afmagt at skubbe eller slå læreren.

Men mest spiller de lange skoledage ind, og at folkeskolen siden 2012 har skullet undervise børn med særlige behov.

Det kan være børn med autisme eller adhd, som tidligere blev undervist i et specialtilbud.

- Vi ser en klar sammenhæng til inklusion. I lærernes øjne er det ikke eleverne, der er noget galt med. Men lærerne oplever, at de tiltag, der skulle gøre det muligt at inkludere børnene, mangler i mange kommuner, siger Dorte Lange.

- For eksempel kan vi se, at det går bedre på skoler, hvor der til klassen er tilknyttet en lærer, som har specialpædagogisk viden.

Undersøgelsen præsenteres onsdag på Christiansborg, hvor Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget er vært ved en høring om chikane, trusler om vold og fysisk vold i grundskolen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter