Voldeligt stillads-drama rammer pensionister

Det er byggeriet af et seniorbolig-fællesskab på Nørrebro, der har været ramt af de seneste dages massive uro med vold, smadrede biler, stenkast og et væltet stillads. Bygherren kræver en redegørelse

Få et hurtigt overblik over stillads-dramaet her. Video/redigering: Ekstra Bladet/Mikkel Cramon

Tæv, bilbrand og væltet stillads.

Umiddelbart ikke opskriften på et byggeprojekt for ældreboliger. Ikke desto mindre er det netop, hvad der er ved at blive opført på Danmarks vel nok mest kendte byggeplads, der mandag blev stormet af vrede stilladsarbejdere.

Det er det nye seniorbolig-fællesskab Den 3. Revle, der i gang med at blive bygget på hjørnet mellem Tikøbgade og Lundtoftegade på Nørrebro. Fra maj er det planen, at 33 nye almene boliger skal være klar.

Stilladsarbejderne jubler, efter det er lykkedes dem at få ordnede forhold på en byggeplads i København. Inden da var en Porsche blevet vendt på hovedet, og et stillads var blevet revet ned. Foto: Ekstra Bladet Samfund - 2. dec. 2019 - kl. 12:36 Stormede byggeplads: Nu jubler de

Det er Danske Funktionærers Boligselskab (DFB), som er bygherrer på projektet, men administrationsselskabet Domea.dk udtaler sig på vegne af den almene boligorganisation. Her kræver man nu en redegørelse fra Dansk Boligbyg, der havde hyret det stormomsuste DS Byggeri, der står bag håndværkerne fra Litauen.

- Hvis der er noget, der er foregået forkert, vil vi vide det, så vi kan forholde os til det, siger Charlotte Nørbak, Domea.dk's direktør for byggeri og byudvikling.

Bygherre er rystet
De ældre, der efter planen kan flytte ind fra maj 2020, havde formentlig fået sig et overordentligt chok, hvis de havde set, hvad der foregik ved deres nye bolig mandag formiddag.

Op mod 400 stilladsarbejdere havde blæst til faglig kamp.

Og det forløb langtfra fredeligt, efter en dansk stilladsarbejder var blevet overfaldet ved byggepladsen søndag aften.

Stenkast, et væltet stillads, øretæver og smadrede biler, heriblandt en hvid Porsche Cayenne, der tilhører direktøren i det firma, som stilladsarbejderne var utilfredse med, var opskriften på den faglige kamp på Nørrebro i går.

- Vi er fra bygherren og Domea.dk's side rystede over den meget voldelig fremfærd, der var på Nørrebro i går (mandag, red.), siger Charlotte Nørbak.

Det er totalentreprenøren på projektet, Dansk Boligbyg, der har hyret den virksomhed, som stilladsarbejderne var utilfredse med. Det drejer sig om firmaet DS Byggeri. Utilfredsheden skyldes blandt andet, at der angiveligt skulle være foregået social dumping i firmaet.

Se også: Vold er ikke o.k., men det er ulovligt arbejde heller ikke

Mandag forlød det, at Dansk Boligbyg havde opsagt samarbejdet med den pågældende virksomhed. Det skete efter den massive uro og medførte stor jubel hos stilladsarbejderne.

Bygherren kender ikke noget til social dumping på byggepladsen.

- Nu foregriber du jo, at det er foregået. Vi har ikke fået nogen henvendelser fra hverken Arbejdstilsynet, Dansk Byggeri eller Dansk Boligbyg om, at der skulle være anvendt ulovlig arbejdskraft, men det får vi nu undersøgt nærmere, siger Charlotte Nørbak Charlotte Nørbak.

Hun mener ikke, at det er Domea.dk's opgave at undersøge, hvordan forholdene er hos underleverandørerne.

- Men vi stiller krav om, at arbejdsforholdene er i orden.

Tirsdag blev en mand anholdt på byggepladsen. Han er nu sigtet for ulovligt arbejde.

Der er en faglig konflikt på Nørrebro. Foto: Ekstra Bladet 112 - 2. dec. 2019 - kl. 09:37 LIVE: Kæmpe drama ved stillads i København

378 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere