Voldsom blæst generer trafikken

Kraftig vind forstyrrer færgeafgange på Bornholm samt flytrafikken til og fra Københavns Lufthavn

Sådan så det ud fredag eftermiddag i Aarhus, hvor dele af et tag blæste af en bygning. Foto: Claus Bonnerup
Sådan så det ud fredag eftermiddag i Aarhus, hvor dele af et tag blæste af en bygning. Foto: Claus Bonnerup

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fredag er det med at holde tungen lige i munden, hvis man vover sig udenfor. Et kraftigt blæsevejr har sneget sig ind over størstedelen af landet, og det går ud over trafikken flere steder.

I Københavns Lufthavn meldes der om forsinkelser på fly til og fra lufthavnen.

I Jylland har vinden også godt fat. På Guldsmedgade i Aarhus er dele fra et tag på en bygning blæst af, skriver Aarhus Stiftstidende.

Pas på løse genstande
Både Østjyllands Politi og Brandvæsen har fået henvendelser om løse genstande og tagsten, der er faldet ned fra bygninger.

Et væltet træ satte tidligere fredag eftermiddag en stopper for togtrafik mellem Ringsted og Næstved. Togene kører igen, oplyser DSB lidt efter klokken 15 på Twitter.

Molslinjens hurtigfærge må holde sig i havn lørdag på grund af kraftig blæst. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix
Molslinjens hurtigfærge må holde sig i havn lørdag på grund af kraftig blæst. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Færge aflyst
Molslinjen aflyser flere afgange mellem Bornholm og Ystad lørdag grundet voldsom vind. Det skriver Bornholms Tidende.

Afgangene med 'Molslinjen Express' klokken 10.30, 14.30 og 18.30 fra Rønne er således aflyst, mens det samme gælder for afgange fra Ystad klokken 12.30, 16.30 og 20.30.

I stedet sejler færgen 'Povl Anker' klokken 16.30 fra Rønne og klokken 20.30 fra Ystad.

Mere om blæsten: Stopper for hurtigfærge

Hårdt vejr er årsagen til, at Molslinjens hurtigfærge Express store dele af lørdagen må holde sig i havn. Afgangene klokken 10.30, 14.30 og 18.30 med hurtigfærgen fra Rønne er aflyst. I stedet sættes færgen Poul Anker ind klokken 16.30. Det fremgår af rederiets hjemmeside.

Det er dog ikke kun på den danske side af sundet, at vejret skaber problemer for rederierne. Afgangene klokken 12.30, 16.30 og 20.30 fra den svenske by Ystad er også aflyst, mens Poul Anker indsættes klokken 16.30.

Hvis man har købt billet til afgang fra Rønne klokken 10.30 eller fra Ystad klokken 12.30, skal man stå tidligere op. Passagererne er nemlig blevet flyttet til dagens første afgang med Express 1, der sejler fra Rønne klokken 6.30 og fra Ystad klokken 8.30.

72 aflysninger siden september
De passagerer, der skulle sejle fra Rønne klokken 14.30 eller 18.30, skal i stedet om bord på Poul Anker. Det samme gør sig gældende for de personer, som har billet til hurtigfærgens afgange fra Ystad klokken 16.30 eller 20.30.

Molslinjen flytter også passagerer til valgfri afgange uden omkostninger.

Lørdagens seks aflysninger betyder, at Molslinjen i alt har haft 72 aflyste afgange, siden rederiet i september 2018 overtog færgerne til Bornholm.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere