Voldsom blæst rammer landet

Det vil blive en sand blæsevejrsdag, lyder det onsdag fra DMI

I Esbjerg kan man onsdag opleve, at blæsten udvikler sig til kuling. Foto: Christer Holte
I Esbjerg kan man onsdag opleve, at blæsten udvikler sig til kuling. Foto: Christer Holte

Onsdag skal danskerne forberede sig på en dag med meget blæst.

Især ved alle vestvendte kyster, hvor vinden stedvis kan nå op til kuling.

Det oplyser DMI onsdag morgen på Twitter.

Det er en hård vind, der kommer fra sydvest og vest, som vil ramme landet i løbet af dagen. Desuden kan man flere steder forvente regn eller byger, lyder det fra vejrtjenesten.

'I de nordlige egne skyet med regn eller byger, men i løbet af dagen klarer det lidt op. Ellers kommer der spredte byger og lidt sol ind i mellem'.

Artiklen fortsætter under tweetet ...


Temperaturerne vil ligge mellem 14 og 19 grader. Også i aften og i nat vil det være mest skyet med flere byger.

Sol torsdag
Torsdag vil solen dog bryde frem, oplyser DMI.

'Om eftermiddagen begynder det at klare op. Frem til natten er det tørt og mest klart vejr. Dagtemperaturer mellem 15 og 18 grader', skriver DMI i sin syvdøgnsudsigt.

Se DMI's månedsprognose øverst i denne artikel.

15 kommentarer
Vis kommentarer