Annonce:
Annonce:

Voldsom stigning i butikstyverier: - Det har jeg det sateme stramt med

Brugsuddeler Henrik Werge oplever jævnligt tyveri i sin Superbrugsen i Jelling. Han er dog blot et eksempel på den bekymrende tendens, der tegner sig i hele landet

Brugsuddeler Henrik Werge har oplevet et væld af tyverier i sin butik. Privatfoto
Brugsuddeler Henrik Werge har oplevet et væld af tyverier i sin butik. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Har du også oplevet butikstyverier nær dig, eller gør du det måske selv? Skriv fortroligt til journalisten på kd@eb.dk.

Kommer vi snart til at se kød ved siden af spiritusflaskerne bag kassen i supermarkederne?

Det er ikke utænkeligt, for mange dagligvareforretninger oplever nemlig flere og flere tyverier.

En af dem er Henrik Werge, der er brugsuddeler i Superbrugsen i Jelling. Til Vejle Amts Folkeblad fortæller han, at forretningen er plaget af tyverier. I sidste uge blev der eksempelvis stjålet seks par sko.

Til Ekstra Bladet fortæller Henrik Werge, at det ofte også er madvarer, der bliver stukket ind under jakken.

- Der bliver stjålet mere almindelige dagligvarer, for eksempel ost og dyrt, rødt oksekød, siger han og fortsætter:

Annonce:

- Der har jo altid været børn, som er kommet til at tage en pose slik eller en bold i butikken, men vi har flere gange om ugen fundet tom emballage, for eksempel emballage fra et par strømper, og det oser jo langt væk af, at det ikke er blevet betalt for.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Nye undersøgelser viser, at inflationen får flere og flere danskere til at stjæle ganske almindelige fødevarer. Vi er derfor taget på gaden for at undersøge fænomenet

Nye undersøgelser viser, at inflationen får flere og flere danskere til at stjæle ganske almindelige fødevarer. René Fredensborg tog derfor på gaden for at undersøge fænomenet.
 

Generel tendens
Henrik Werge forklarer, at det påvirker ham selv og medarbejderne, at de nu skal forholde sig til tyve i forretningen.

- Vi er beregnet til at behandle alle vores kunder ordentligt, vi kender hinanden, og vi gør, hvad vi kan for at yde en ordentlig betjening. Pludselig skal jeg forholde mig til et fjols, der kommer ind og stjæler i Brugsen.

- Det har jeg det sateme stramt med, siger Henrik Werge, så man kan fornemme frustrationen gennem telefonen fra Jelling.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte butikstyverier er steget markant i løbet af 2022.

I 2022 blev 20.096 butikstyverier anmeldt, hvilket er det højeste i otte år. I 2021 lød tallet på 15.804.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Coop: Vi har set flere eksempler

Informationsdirektør hos supermarkedskoncernen Coop, Jens Juul Nielsen, forklarer, at de i deres forretninger tydeligt kan mærke et stigende antal butikstyverier.

- Vi har ikke tal på det, men det er vores fornemmelse, at det er stigende, for vi har flere eksempler på det, der er sket i butikken i Jelling.

Hos Salling Group er oplevelsen den samme.

- Jeg tror, vi deler resten af branchens oplevelse, som er, at butikstyverier er en stigende udfordring. Det er accelereret, særligt hvis man ser tilbage på udviklingen fra 2021 til 2022. 

- Også her i det nye år, kan vi se, at antallet af butikstyverier er steget på tværs af vores butikker, siger pressechef Jacob Nielsen.

Annonce:

Alle mand afsted
Ifølge informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen har man i deres forretninger forsøgt sig med at stille eftertragtede varer i kiosken. De har tilmed også sat lås på kølediske med kødudskæringer.

Henrik Werge og Superbrugsen i Jelling har taget mere alternative midler i brug. De har aftalt et kodeord, som bliver råbt gennem forretningen, når der er mistanke om en person med lange fingre.

- Så er det alle mand afsted lige fra delikatessen til slagteren. Det er jo en utryg fornemmelse, når man pludselig står over for en butikstyv, siger brugsuddeleren.

Heldigvis for Henrik Werge har de en skarp landbetjent på egnen.

- I dette øjeblik er landbetjenten faktisk lige kommet ind ad døren med nogle af de stjålne sko, fortæller brugsuddeleren over telefonforbindelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: