Voldsom sygdom: Han har kræftknude, der er større end hans hoved

Den thailandske skolelærer Watchara Nadee  har en 10 kilo tung kræftknude i sin ene skulder - han har ikke råd til at blive behandlet ordentlig for sin sygdom

Den thailandske skolelærer er voldsomt hæmmet af sin enorme kræftknude i skulderen. (Foto: Polfoto)
Den thailandske skolelærer er voldsomt hæmmet af sin enorme kræftknude i skulderen. (Foto: Polfoto)

Chokerende billeder af en thailandsk mand med en gigantisk kræftknude i skulderen er netop blevet offentliggjort. Kræftknuden vejer ca. 10 kilo og er større end hans eget hoved.

Watchara Nadee, der også er kendt under navnet Kru Lek, arbejder til daglig som skolelærer. Sidste år opdagede han, at han havde kræft i skulderen, men da hans kræftknude i skulderen begyndte at vokse og hæve til meget mere end normal størrelse, begyndte han at blive bekymret og opsøgte derfor et hospital for at blive behandlet for sin sygdom.

Kru har kun adgang til en sundhedsforsikring, der dækker et beløb på 100.000 thailandske baht om året. Det svarer til et beløb på 19.323 kroner om året. Hans gode ven Monk Bhin er dog bekymret over, om de ca. 20.000 kroner er nok til den behandling, der kræves for, at Kru kan komme til at leve en normal dagligdag igen.

- Jeg tror, at hans alvorlige sygdom vil kræve et beløb, der er tre gange større end det, han har adgang til via sin sundhedsforsikring. Og når han brugt de ca. 20.000 kroner, der er på sundhedforsikringen er han nødt til at vende tilbage til den behandling, som kun de fattigste mennesker i Thailand får, siger vennen Monk Bhin.

Skjuler sygdommen for sin mor
Den død syge Kru forsøger daglig at skjule sin sygdom for sin 74-årige mor ved at bære et stort halstørklæde. Han ønsker nemlig ikke at gøre hende urolig. Krus mor er lam i kroppen og er derfor 100 procent afhængig af sin søns økonomiske indtjening og hjælp. Det er dog uvist, om moren ved, at han har kræft.

Selv om Kru lider af en alvorlig kræftsygdom, arbejder han stadig hver dag som lærer på Nakhorn Sawan tekniske skole, hvor han underviser flere klasser med børn og unge.

- Det er mine elever, der giver mig viljestyrken til at kæmpe videre og holde ud, siger Kru.

1 af 2 Skolelæreren har ikke råd til at få behandlet sin alvorlige sygdom. Hans sundhedsforsikring er for lille. (Foto: Polfoto)
2 af 2 Den thailandske skolelærer er voldsomt hæmmet af sin enorme kræftknude i skulderen. (Foto: Polfoto)
23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere