Voldsom video: E-cigaret eksploderer i mands lomme

En mand var i gang med at købe et nyt fjernsyn, da hans e-cigaret pludselig eksploderede

Vi advarer om voldsomme billeder længere nede i denne artikel.

Et overvågningskamera har inde fra en tv-butik i Californien fanget det dramatiske øjeblik, hvor en e-cigaret eksploderer i en kundes lomme. Det skriver NBC.

Den 24-årige Mohamad Zayid Abdihdy var i gang med at afmåle længden på et fladskærms-tv, da hans bukseben pludselig bliver antændt.

- Min lomme sprang nærmest i luften, fortæller Mohamad.

Hans e-cigaret var uventet eksploderet.

Her ser man billedet af Mohamad, da han står indhyllet af flammer. Se hele videoen øverst i artiklen. Foto: Overvågningsbillede
Her ser man billedet af Mohamad, da han står indhyllet af flammer. Se hele videoen øverst i artiklen. Foto: Overvågningsbillede

Grim lugt
Butiksejeren Antelmolare Guzman stod midt i papirarbejde, da han blev afbrudt af skrig inde fra butikken.

- Vi vender os om, og vi kan se røg og at noget et indhyllet i ild, siger Antelmolare.

Mohamad Zayid Abdihdy fik kastet den brændende e-cigaret ud af lommen, og skyndte sig ud på toilettet for at komme vand på forbrændingerme. Butiksejeren slukkede e-cigareten på gulvet, da Mohamad var løbet ud på toilettet.

Den voldsomme episode efterlod en rådden lugt i hele tv-butikken.

- Der lugtede af brændt kød, fortæller butiksejeren til NBC.

Forbrændt
Trods store smerter kørte Mohamad Zayid Abdihdy hjem til privaten efter forskrækkelsen. Her skaffede en af hans venner bandager og smertestillende medicin.

Eksplosionen har brændt størstedelen af hans højre ben.

- Jeg er i så store smerter, at jeg ikke kan gå, siger Mohamad.

Antelmolare Guzman er glad for, at e-cigaretten ikke eksploderede nær ansigtet, og at Mohamad ikke er kommet yderligere til skade.

Mohamad er færdig med at dampe på e-cigaret. Nu vil han i stedet ryge vandpipe.

Ikke første gang
Ekstra Bladet har tidligere kunne skrive om en lignende episode.

25-årige Christian Henrik Petersen fra Hillerød oplevede selv, hvordan hans e-cigaret pludselig eksploderede i hans lomme.

Det førte til andengradsforbrændinger på både venstre lår og hånd.

Christian går nu til undersøgelser på Rigshospitalets brandsårsafdeling.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere