Oliver Maarup Jørgensen sidder i en kold og mørk shelterhytte og nyder sin morgenkaffe.

Klokken er 7.15, temperaturen er fire grader, og luften er kold og fugtig.

- Jeg har udstyr med, så jeg kan sove i ned til minus otte grader, siger Oliver, mens han drikker.

Nok som den eneste i området her ved Bådsbøl-Ballum i Sønderjylland har den 22-årige unge mand valgt at bruge natten i den rå natur midt i januar måned.

Og det er ikke den eneste nat, Oliver har brugt udendørs.

I 17 dage har Oliver vandret cirka 500 kilometer langs vestkysten og sovet i det fri.

Starten gik i Skagen 2. januar, og endedestinationen er den dansk-tyske grænse.

Kl. 8.30 bliver bålet slukket, og tasken pakket ned.

Selvom det er lunt i vejret af januar måned, har vestkysten vist, hvorfor man kalder det Danmarks mest rå natur.

- Vinden har flere gange været virkelig voldsomt - især fra Lønstrup til Hanstholm. Men der gik jeg også i helt åbent landskab.

- Men jeg føler mig rigtig tryg i naturen, og jeg har noget med kulde. Jeg elsker at udfordre kulden, siger den unge eventyrer.

I dag mangler Oliver kun cirka 20 kilometer, før han lander ved grænsen, hvor hans bedsteforældre har lovet at samle ham op.

I gennemsnit har Oliver gået lidt over 30 kilometer om dagen i både regn, vind og hård kuling.

- Jeg går den her tur, fordi jeg altid har været fascineret af vestkysten, siger Oliver, mens han klæder sig på.

- Og den bedste måde at opleve den på, er her i januar måned, hvor man får den rå og barsk - præcis som vestkysten er, når jeg tænker på den.

Især Lodbjerg fyr var en af de ting, som Oliver Maarup Jørgensen så frem til på turen.

- Jeg havde gået næsten halvdelen af turen på seks dage. Det var lige ved at knække mig, så da jeg landede ved Lodbjerg Fyr, brugte jeg det meste af dagen i klitterne for at restituere.

- Jeg var blandt andet ude i klitterne om natten for at se fyret lyse op. Det var helt fantastisk, fortæller Oliver.

- Man kan godt sige, at fyret nok blev endnu mere specielt, fordi det var der, jeg fik ladet op til sidste halvdel af turen.

Turen har Oliver Maarup Jørgensen tænkt over et års tid, men planlægningen har taget næsten ingen tid.

- Jeg havde det udstyr, som jeg skulle bruge, så det var bare at pakke rygsækken og afsted.

Og det er helt bevidst, at den unge fyr af valgt præcis januar måned.

- Jeg tror, at folk er lidt mere imødekommende, når de møder mig en kold januardag end om sommeren, hvor jeg kan risikere at blive en af mange, siger Oliver, der under turen har haft som mål at snakke med så mange vestjyder som muligt.

Det er også lykkedes den unge sønderjyde at komme helt tæt på vestjyderne, som han har mødt på sin vej.

Fire nætter af de 17 har Oliver sovet hos personer, der har budt ham velkommen. Og flere gange er han blevet budt på kaffe eller sågar aftensmad.

- Det har nok været det mest mindeværdige på turen her, siger Oliver, der ikke har følt sig ensom på noget tidpsunkt.

- Når jeg har vandret, har jeg haft naturen. Det lyder måske lidt mærkeligt, men den har virkelig været fascinerende. Meget af vejen har jeg gået langs stranden.

Det er ikke første gang, at Oliver laver noget, som ikke er normalt for andre unge mænd på 22.

Blandt andet har sønderjyden tidligere løbet i alle gader i sin hjemby, Haderslev.

- Det tog ti dage og var lige under 300 kilometer, fortæller Oliver.

- Jeg gjorde det for at opleve byen og se den på en anden måde, end jeg er vant til, fortsætter han.

En anden udfordring var Himmelbjerget sidste år i januar.

- Jeg løb op og ned ad Himmelbjerget 137gange  i forbindelse med noget skleroseindsamling. Det svarer til samme højdemeter som Mount Everest, smiler Oliver, der sidste år ramte præcis den nat, hvor der var minus 15 grader.

Da Ekstra Bladet følger Oliver på den sidste dag, kan man ikke se på den unge mand, at han har tilbagelagt næsten 520 kilometer.

- Jeg har det rigtig godt. Her de sidste dage har jeg fundet et virkelig godt flow, og kroppen er begyndt at hele oven på de lidt voldsomme dage i starten.

- Jeg har bøvlet lidt med den ene hofte, men det har mest været, når jeg har ligget eller siddet stille i lang tid. Det er også ved være godt igen, smiler Oliver.

Selvom turen har taget 17 dage og primært har budt på overnatning i det fri, så vejer tasken, som Oliver går med, ikke mere end 5,5 kilo. 

- I tasken har jeg mit telt, hvor jeg bruger mine vandrestave som teltstænger. Jeg har mit kogegrej, hvor der er gas, brænder og en titaniumskop. En pose med elektronik - to powerbanks og ledninger – samt lappegrej og personlig hygiejne.

- Så har jeg en pose, hvor mit skiftetøj og en sovepose er i. Her ligger mit ene liggeunderlag også. Det andet er sat som rygstykket i min taske. Så er der lidt småting som pløkker, vandrensningsfilter, en ske, regntøj, en lun jakke og så proviant selvfølgelig.

- Uden vand og mad er min basisvægt, som man kalder det, lige omkring de 5,5 kg.

Da Oliver Maarup Jørgensen omkring middagstid når grænsen, stod familien klar til at tage imod med flag og heppekor.

- Jeg er glad. Det har været en fantastisk tur, og vestkysten har levet helt op til mine forventninger, siger Oliver glad, da han når i mål.

Og hvad næste projekt bliver, er stadig uvist.

- Jeg håber på, at det kan blive noget med det nye Marsktårn i Sønderjylland. Måske at løbe op og ned ad det 360 gange for at symbolisere den her evige spiral. Men jeg har ikke helt besluttet mig endnu, griner Oliver.